Logo - Egne udstillere
Stengalleriet - Egne udstillere

Lis Kubel

Lis Kubel
Foto: Lis Albertus


Ferskvandsperler - et speciale

Lis Kubel interesserede sig i mange år for ferskvandsperler med forkærlighed for specielle kvaliteter i naturlige farver. Perlerne blev trukket på silke og færdiggjort i den længde Keshiperler, Lis Kubel
Keshiperler, Lis Kubel
hver enkelt kunde ønskede. Ligeledes var kunden med til at bestemme hvilken lås kæden skulle udstyres med, så det kunne blive den løsning, der passede bedst til den ønskede kædes særpræg.

Firmaet Cubelis Denmark var blandt andet kendetegnet ved at have et righoldigt udvalg i særprægede ferskvandsperler i alle nuancer indenfor den naturfarvede skala. Her var det som regel muligt at finde netop den perlekæde, der i form og farve fremhævede den enkelte kundes personlighed. Og idet Lis Kubel havde en sjælden evne til at analysere forskellige menneskers farvetype, var hun i stand til at afstemme farvenuancen, så kæden kommer til at klæde kunden optimalt.

Enestående udvalg

Lis Kubels lager talte og foreligger stadig med et kæmpeudvalg af halskæder og armbånd i forskellige spændende smykkestene og rav. Her er ikke alene tale om de meget kendte ædelstene som jade og lapis lazuli, men der er også et righoldigt udvalg af mindre kendte smykkestene fra store dele af verdenen.

Som noget usædvanligt blev der de sidste år etableret et pænt udvalg af runde og barokke Blå chalcedon, Lis Kubel
Blå chalcedon, Lis Kubel
perler i danske strandsten og dansk flint, hvor Lis Kubel i samarbejde med en leverandør havde sendt råmateriale med skib til Kina, for at få disse perler slebet. Med dette store udvalg af både danske og udenlandske smykkestenskæder i et utal af farvenuancer var Lis Kubel i stand til at sammensætte unikke kæder, som ville kunne svare til næsten ethvert ønske både hvad angår farve, størrelse og form.

Omforandring af arvede kæder

I de senere år blev det mere og mere anvendt at komme til Lis Kubel med ældre kæder og smykker. Det startede egentlig i året 2000, hvor vi lige havde haft en interessant udstilling i Jugendhuset i Varde. Stengalleriet havde leveret kæder, smykker og smykkesten til en udstilling omkring Otto Frellos illustrationer til Ove Dragsteds bog ”Ædelstene i Farver”. Bogen fungerede som katalog til udstillingen.

Kort tid efter kom to damer, hver med et smykkeskrin under armen, og spørger Lis Kubel, hvad hun kunne gøre ved alle deres gamle og umoderne smykker og kæder. De mente, at hvis hun kunne lave alle de smukke ting, de havde set i Varde, måtte der virkelig kunne gøres noget radikalt, så de kunne få mere glæde af deres gamle smykker.

Der var ofte tale om arvegods med en vis affektionsværdi, eller det kunne være smykker, Hæklet sølvsmykke, Lis Kubel
Hæklet sølvsmykke, Lis Kubel
der på anden måde havde bevaringsværdi for kunden, men som var blevet umoderne. De passede ikke rigtigt ind i dagens garderobe, og lå derfor hengemt bagest i smykkeskrinet. Efter en hyggelig snak med Lis Kubel om ændring af sådanne smykker, kom der som regel et nyt og spændende personligt smykke ud af det til stor glæde for brugeren.

På et lidt lavere niveau vil det stadig være muligt at få foretaget sådanne fornyelser og omtrækning af kæder. Jørgen Kjær Poulsen har alle årene været med i denne spændende proces og kan i dag fortsat klare omtrækning og har samtidig mod på - i samarbejde med kunderne - at forsøge sig med fornyelser.

Hæklede julemotiver

Som en yderligere del af Lis Kubels produktion skal nævnes unikke smykker i tynde tråde af finsølv. Smykkerne blev designet og udført i fri hækling, hvilket vil sige, at der ikke forelå opskrifter på smykkerne. Der blev fremstillet små, enkle og lette ting enten i blankt sølv eller oxyderede. Hvert år siden 1991 startede Lis Kubel sidst i juli måned på at designe årets julemotiv i hæklet finsølv. Julemotivet fremstilledes i 100 eksemplarer og blev et værdsat samlerobjekt. En præsentation af samtlige julemotiver siden 1991 kan ses her.

Med Lis Kubels død er det blevet afslutningen på et meget populært projekt. Det blev til 18 yndige motiver, hvor det stadig er muligt for samlere at få suppleret deres samling - specielt med de senere års motiver.


Eksterne udstillinger

  • Volvo, Horsens 1992
  • Galleri Gedser 1993, 1994, 1995
  • Industrimuseet, Horsens julen 1994, 1995, 1996
  • Horsens Kunstmuseum julen 1995
  • Spinderihallerne, Vejle 1995
  • Kunstforeningen ved Dandy, Vejle 1996
  • "Jordvision"; (Kulturby 96), Fredericia 1996
  • Kunstforeningen ved Horsens Sygehus 1996
  • Lindehøj, Horsens 1997
  • Rønde Kunstforening 1999
  • Fussingø Slot 1999
  • Braunschweig 2000
  • "Rav til pynt og nytte", Ravmusset Oksbøl 2000 & 2005
  • "Ædle stene og Frello-tegninger", Jugendhuset i Varde 2000
Til toppen