Inger Bruhn - Keramiker

Inger Bruhn Inger Bruhn er født i Århus i 1948 og flyttede til Horsens i 2005 efter at have benyttet ”Keramikværkstedet” i Århus i mange år. Hun blev inviteret til at have værksted hos Filip´s Sten og Billedhuggeri på Ormhøjgårdsvej i Horsens. Her har hun samtidig et godt ”udstillingsvindue” i et værksted med stor udstillingsaktivitet.

Uddrag af artikel skrevet af journalist Steffen Lange:

Noget om raku-teknik:

Inger Bruhn blev tidligt i sin keramiske tilværelse grebet af raku-teknikken og ”er man først startet med raku, kan man ikke lade være. Det er en helt speciel proces, og en stor glæde at være med hele vejen igennem”, siger hun. Raku-teknikken fascinerer. Fra Japan kom den til Danmark, hvor den blev fordansket, og flere og flere har gennem de seneste 30 år taget rakuen til sig. Således også her, hvor værkerne først forglødes. Herefter påføres glasuren, hvorefter den videre proces ikke alene styres af keramikeren, men også påvirkes af vejret - vind, sol, regn og blæst.

For når keramikken er rødglødende - atter ved cirka 1000 grader - griber Inger Bruhn ind. Iført tang og asbesthandsker bliver tingene taget op af ovnen og anbragt i en beholder med savsmuld. Uden
Tre rakubrændte keramiske "flasker"
Inger Bruhn tilførsel af ilt ulmer processen videre, og en halv time senere følger den pludselige nedkøling i vand. Og så stilles keramikken ud i det fri, og vind og vejr afslutter processen. Temperaturskiftene giver de karakteristiske krakeleringer, og det forkullede savsmuld efterlader sit markante sortbrændte aftryk.

Trods arbejdet med den brandvarme keramik, kan det være en kold fornøjelse at stå udendørs med de raku-brændte værker om vinteren. Men spændingen og den efterfølgende tilfredshed over at se, hvad der dukker ud af det, der ved første øjekast ligner en stor klump sod, opvejer til fulde anstrengelserne. Netop heri ligger rakuens tiltrækningskraft; det uforudsigelige. Keramikeren har ikke den fulde kontrol over processen - samspillet med naturens kræfter er noget af det, der løfter den raku-brændte keramik ud over industri-keramikkens ensartede præg og niveau.

Kunstnerisk baggrund:

Født og opvokset i et solidt håndværkerhjem i Århus, var det ikke ubetinget kunst og kunsthåndværk, der stod øverst på den hjemlige dagsorden. Men det kreative element og arbejdet med hænderne var alligevel til stede, og på et tidspunkt brød det også igennem i Inger Bruhns liv. Som så mange andre startede hun på aftenskole, men det stod hurtigt klart, at keramikken var dét hun for alvor skulle arbejde med resten af livet.. Herefter fulgte Århus Kunstakademi fra 1981 - 1985 med Kim Holm som lærer. Hans stærke formsprog var en god indgang til tingene. Det lærte hun meget af.

I året 1997 kom Inger Bruhn med i den landskendte forretning ”Lertøj”, som ligger i badstuestræde i centrum af Århus. ”Lertøj” har eksisteret i mere end 30 år og altid huset nogle af byens bedste keramikere. Der er plads til 7 kunstnere, som på skift ekspederer hver syvende uge, hvor man præsenterer sine egne arbejder i vinduerne. Og det er rart at stå i forretningen og modtage publikums respons.

Det personlige udtryk:

Mange af brugstingene skabes på drejeskiven og har derfor den runde form. Men egentlig kan Inger Bruhn
Grøn fabeldyr, paper clay med akryl
Inger Bruhn godt lide at bryde formen, og det gør hun, når hun laver pladearbejder. Så arbejdes med den trekantede form, som rummer noget helt andet.. Den runde form er meget harmonisk, mens det trekantede og spidse har en egen spænding, som hun heller ikke vil undvære.

Inger Bruhn er ikke den store teoretiker, der hele tiden har svar på rede hånd om, hvad hun lægger i den ene eller den anden form. Det handler først og fremmest om selve skabelsesprocessen. Formerne dukker så at sige op af leret, fordi hun ganske enkelt har behov for at skabe dem. ”Tag eksempelvis krukkerne. Når der er låg på en krukke, bliver den pludselig meget mere mystisk. Man kan spekulere i, hvad den gemmer, og så er der også den rent håndværksmæssige udfordring som ligger i, at man skal skabe et låg, der passer”, siger Inger Bruhn. Den trekantede form findes også i hendes høje slanke ”flasker” eller ”figurer”, som hun også kalder dem. Sætter man et par stykker sammen er det tydeligt, at de står og snakker sammen. De bliver ligefrem helt levende.

Et skridt endnu længere væk fra brugskeramikken er de mange skulpturer og objekter, som efterhånden er blevet skabt til en lang række temaudstillinger. Der er ingen økonomi i det, men det er vigtigt at tage sig tid og give sig selv den nødvendige frihed der skal til, for at skabe helt frit. Det er blevet til en hel deltagelse i en lang række temaudstillinger. For nogle år siden skabtes eksempelvis en keramisk installation med titlen ”Bønnetæppe” til udstillingen ”Dansk kaffe & te”. ”Bønnerne” var udstyret med ko-hår og dannede tilsammen et ”tæppe” på gulvet. Her blev der både leget med ord og
Rakubrændt lågkrukke, 30 cm bred, 10 cm høj
Inger Bruhn materialer. Farvestrålende orme– og larveagtige figurer, hvis lemmer kastede skygger og var med til at give de små skulpturer et helt specielt præg, er et andet udtryk for den frie leg med former og farver.

”Det er befriende at arbejde på den måde”, siger Inger Bruhn, der også henviser til andre skulpturelle objekter, eksempelvis en række telte, hvor keramiske plader danner siderne i de små tipi-agtige telte, der holdes sammen med kobbertråd og pinde. ”Frihed” hedder et af disse værker. Begrebet frihed knytter sig til at ligge i telt, ligesom det hører sammen med indianernes liv på prærien. Og netop oplevelsen af indianernes land og kultur har gjort indtryk. Totempælene, maskerne, naturen med de imponerende strande, det enorme drivtømmer, hvalerne, skovenes kæmpetræer og bjergene, som Inger Bruhn har oplevet det i Vancouver-området, har sat sig spor. Ikke på den konkrete måde, at der skabes små totempæle eller hvaler i keramik. Det er snarere en stemning, som Inger Bruhn har optaget i sit eget sind, en uforglemmelig oplevelse, en bevidsthed om, at det findes.

Inger Bruhn er også glad for at komme på museet på Moesgaard og se potter og anden keramik, som vore forfædre skabte. Hun har arbejdet med spydspidsens form, ligesom hun på kurser har ladet sig inspirere af arkæologien, så fortiden og tidligere tiders kulturer er en oplagt del af det, der er med til at forme de værker, som forlader hendes værksted.

Blandt Inger Bruhns righoldige produktion finder man også små ”lertavler” med de ti bud - ét på hver - og det hun selv betegner som ”Den positive Jantelov”. For hun har en positiv indgang til livet og sit
"Tipi", bålbrændt keramik
Inger Bruhn arbejde, og det fornemmer man også straks, når man holder hendes ting i hånden. De udstråler glæde ved materialet, lyst til at eksperimentere, af og til lidt ”frækhed”, men også en stor lethed og nænsomhed.

Om farver og dekoration:

En vigtig del af arbejdet består i at dekorere. Der arbejdes med begitning, og i dekorationen ligger en stor del af et personligt udtryk. Karakteristisk er de påmalede dråber eller ”påfugleøjne”, der er med til at give en opadstræbende bevægelse og dermed den lethed, som hun søger. Dekorationen kan også fremstå, når hun indlægger striber eller pletter af rødler i blandt andet skåle, krukker og fade, som ellers normalt fremstilles af hvidler. Og også i farvevalget ligger en stor del af det personlige udtryk. De brune, blålige og grønlige nuancer anvendes af mange og er meget populære. Men Inger Bruhn vælger også gerne fra den lyse, hvide og gullige skala, som får et mere personligt udtryk frem.

Inger Bruhn har været i branchen i snart mange år - og selv om hun som person hører til de beskedne, har de keramikinteresserede for længst fået øje på hende. Derom vidner mange udstillinger, pæne anmeldelser og salg i ind– og udland til private og det offentlige. Og de mange der godt kan lide resultatet af hendes arbejde, kan glæde sig over, at hun ingen planer har om at stoppe. Signaturen ”IB” vil også fremover blive stemplet eller ridset ind i de smukke ting, der forlader hendes hånd.

Steffen Lange, født 1952. Chefredaktør på Midtjyllands Avis siden 1994. Har i mere end 20 år skrevet om kunst. Forfatter til flere katalogtekster og kunstbøger, blandt andet om malerne Ejnar Nielsen og Tonny Hørning. Seneste udgivelse er jubilæumsbogen om Silkeborg Kunstnerlegat, som han er formand for.

---

Censurerede udstillinger:

• 1989 og 1994 Kunstnernes sommerudstilling, Tistrup
• 1990 og 1991 Kunstnernes Påskeudstilling, Århus
• 1999 Galleri Fold, Fossnes, Norge
• 2000 The Kanazawa, Citizens Art Center, Japan

Censurerede vandreudstillinger:

• 2001 Kunstcentret Silkeborg Bad, Danmark
• Applied Art Museum, Tallin, Estland
• Bryggens Museum, Bergen, Norge

Medlem af:

• Danske Kunsthåndværkere
• Foreningen Kunstnernes Hus, Århus
• ”Lertøj”, Badstuestræde 4, Århus

---