Unn Høje Christensen - Grafiker
Unn Høje Christensen Årets første udstilling i 2002 havde fået titlen "De yderste galakser". Her havde vi den fornøjelse at kunne præsentere Unn Høje Christensens skønne billedserie Opus, "sfærernes musik" inspireret af jazztrompetisten Miles Davis. Hvert billede fremstod i monotypi og vidnede om en faglig dygtig og seriøs kunstner, for hvem kun det perfekte slutresultat kunne accepteres. Det blev en udstilling, som radikalt ændrede vores opfattelse af grafik som billeder, der blot er bestemt for mangfoldiggørelse.
Unn Høje Christensen fortæller her om sig selv og sine grafiske arbejder: "I 1988 begyndte jeg min uddannelse på Grafisk Skole i Århus. Det blev en periode, der strakte sig over 5 år. I det forløb lærte jeg ikke kun det grafiske håndværk, men også det grafiske udtryk at kende - et udtryk, som rummede temperament, stoflighed og farve i streg og flade. Jeg lærte også, at grafik ikke bare er en mangfoldiggørelse med et givet antal tryk pr. oplag.
Grafik er aftryk af de spor, man sætter på en trykplade - ætsninger, ridser og slag udtrykt i
et billede, hvor gråtoner sammen med kontrasten er med til at skabe en helhed. Det er et
håndværk, der afslører den mindste forseelse, men også en labyrint, med mange
muligheder og blindgyder.Efter at have arbejdet med grafikken siden 1988, bliver jeg
stadigvæk udsat for de mysterier labyrinten rummer. Selv oplever jeg min billedverden og
mit formsprog som foranderligt og uhåndgribeligt - samtidig afhænger de af hinanden og
afstemmes efter hinanden, og det kommer der nye billeder ud af. Det er det, der betyder
"Opus 1"
Unn Høje Christensen
noget for mig - ikke at låse mig fast, men have flere veje at gå, at udforske labyrinten."
Mine motiver tager udgangspunkt i mennesket, både figurativt og abstrakt. Det kan være det anatomiske, legende eller mytologiske menneske. Men det kan også være de stemninger, vi mennesker skaber i kraft af musik, hvor "lydbilleder" opstår med flere lag af toner og farver og danner et univers. Billedserien Opus er inspireret af jazztrompetisten Miles Davis. Klangen fra hans trompet rummer et univers af overtoner, hvori der lagvis opstår sfærer, æteriske og stadigt foranderligt flygtige grebet i nuet. Det er mit mål at opnå en gennemsigtighed, som rækker ud over det statiske øjebliksbillede og som Miles Davis’ musik opleves anderledes for hver gang, man konfronteres med det.
En kommende billedserie tager udgangspunkt i stofligheden i det grafiske udtryk. Samtidig veksles der med det statiske og det dynamiske i billederne. Jordfarverne sepia, sienna, umbra og okker optræder som grundfarver i forløbet. Motiverne er hentet fra naturen, selve de færdige billeder vil endelig tage form i løbet af et år. Sammenlignet med billedserien Opus vil de både stå i en rå forenklet form, men grundmotivet vil figurere i en blandform af collage og flerfarvetryk bestående af høj og dybtryk. Menneskets rolle heri er de myter, der udspringer af de landskaber, der udfolder sig for os med deres mystik og vælde fortalt af fortidens mennesker, som dengang virkelig var underlagt naturens kraft og dominans. I dag står vi som tilskuere med en fascination og ærefrygt for disse landskabers grufulde skønhed, og stadig underlagt naturen."
Grafikken betyder alt for Unn Høje Christensen, og det er et billedmedie, som indeholder
så meget substans, at der er rigeligt til fordybelse. Den store mængde af viden omkring
"Opus 3"
Unn Høje Christensen
faget, som de mange års eksperimenteren har givet, har hun kunnet formidle videre som
underviser på Grafisk Kunstskole i Århus. Her indfører hun eleverne i håndværket
ætsning og koldnål og det grafiske udtryk, der heraf opstår. Unn Høje Christensen findet
det især vigtigt at opøve eleverne til selvstændighed, nysgerrighed og ikke mindst
stædighed. Hun understreger, at grafik er meget tålmodighedskrævende, men siger
samtidig: "Så længe der er zink, er der håb!"
I 1999 blev Unn Høje Christensen ansat hos Aart de Vos kunstartikler i Århus. Se: www.aartdevos.dk Det er et arbejde, som ikke alene giver en omfattende materialeindsigt, men også en stor kontaktflade til mange forskellige kunstnere og dermed en bred viden til videreformidling. Oven i alle disse gøremål er der siden år 2000 også blevet tid til et krævende job som formand for værkstedsforeningen "Åbne Døre", som blev stiftet i 1997 med målsætningen at skabe dialog mellem kunstnere og publikum samt synliggøre kunsten og kunstnerne blandt de etablerede, aktive og i vækstlaget. Se: www.aabnedoere.dk
"Alt dette styrker og stimulerer min profession. Det giver mig ikke kun smør på brødet og
åndelig føde, men også frihed til at holde af det jeg laver, nemlig grafik!"