Sven Erik Even-Jensen - Kunsthåndværker

Svend Erik Even-Jensen Svend Erik Even-Jensen er født i 1937 i Randers, hvor han tog realeksamen i 1953. Senere i 1959 tog han lærereksamen fra Ribe Statsseminarium med linjefag i træsløjd. Efter endt militærtjeneste i Varde, blev han ansat som lærer i Søvind, som ligger 10 km nordøst for Horsens. Her blev det til 40 år i folkeskolens tjeneste med undervisning i sløjd i samtlige år.

Sløjduddannelsen blev gennem alle årene udbygget med et væld af kurser indenfor sløjd på den nye sløjdhøjskole i Esbjerg blandt andet i metalsløjd. Her lærte man om sløjd efter nye principper og ikke de gamle fra København, hvor man blandt andet var kendt for at skulle save i takt og stå i perfekt stilling. Svend Erik Even Jensen blev gift med Inger, som også blev lærer på Søvind Skole med håndgerning som linjefag. Til sammen blev det til 75 år med fru Jensen og hr Jensen som lærere på en skole, der havde megen glæde af den lidt ældre, men naturlige form for disciplin.

Træværkstedet ved sommerhuset I Søvind etablerede lærerparret sig i et dejligt hus på Ravnebjerget, ganske tæt ved kommuneskolen. Sløjdlæreren gik ret hurtigt i gang med at indrette træværksted i husets kælder, som siden hen flittigt blev anvendt til alskens træarbejder. Fx blev der designet og fremstillet møbler samt foretaget en gennemgribende renovering af huset. På loftet havde Inger travlt med symaskinen. Altså et hus hvor det altid sydede af energi og foretagsomhed.

Ægteparret lod sig pensionere i 2001 og flyttede derefter til Skipperparken i Juelsminde, hvor Svend Erik i tilknytning til sommerhuset, som ligger blot tre kilometer fra deres nye hjem, fik bygget et smukt og velfungerende træværksted.

I 2004 deltog Svend Erik Even-Jensen i et weekendkursus i den lokale husflidsforening. Emnet var barksløjd - ( også kaldet for ”Næver” ). Ifølge ordbog over det danske sprog: Næver er flager af
Tre barkæsker i hvidbirk
Svend Erik Even-Jensen yderbarken på hvidbirk, der skrælles af stammen og benyttes til tækning og fremstilling af runde beholdere. Og: Næveren er så sej og stærk, at den kan bruges til sko og til at tække tage med. Kursusemnet med de cylinderformede beholdere, der skulle kunne bruges til opbevaring af fødevarer, lød meget spændende. Det gav ham virkelig blod på tanden, så han gik straks i gang i værkstedet ved sommerhuset med at eksperimentere med den nye hobby.

Interessen har efterhånden udviklet sig, så han næsten dagligt tager nogle timer til værkstedet og fremstiller disse brugbare, cylinderformede birkebark æsker. Der går tre dage med at færdiggøre en æske, idet limen skal have tid til at tørre mellem de forskellige faser. Hjemmet bærer efterhånden også stærkt
Eksempel på arbejdsgang A
Svend Erik Even-Jensen præg af æskerne, for Inger er god til at bruge dem i køkkenet, hvor de står med mel, gryn, te og brød m.m.. Specielt er brød kendt for at holde sig noget længere i en barkæske uden at mugne.

Udover det spændende håndværksmæssige arbejde med at lave æskerne har den historiske side ved emnet været et stærkt incitament til interessen. For det har vist sig, at netop birkebark æskerne er blevet brugt til opbevaring af diverse fødevarer lige siden bronzealderen. Da man således åbnede Egtvedpigens grav, som er fra 1370 f.kr., blev der fundet 2 velbevarede barkæsker. For nylig har man fundet ud af, at den ene havde været anvendt til mjød.

Grunden til, at madvarer kan opbevares i disse barkbeholdere i længere tid skyldes, at barken fra hvidbirken (Betula Pubescens) i Norden og Rusland, indeholder stoffet ”betulin”, som er
Eksempel på arbejdsgang B
Svend Erik Even-Jensen bakteriedræbende. ( Barken fra den danske birk kan ikke bruges). Under sine mange rejser, blandt andet i de nordiske lande og Nordsibirien, har Svend Erik Even Jensen været flittig bruger af de stedlige museer og sammen med besøg hos private set, hvor udbredt brugen af barkæsker har været og er til opbevaring af madvarer. Ikke mindst har det været interessant at se den varierede udsmykning af forskellig art på æskerne, der anvendes i de forskellige folkeslag. Selv forsøger han at forenkle udtrykket, for at give æskerne et mere nutidigt præg, men gør dog en del ud af at bruge flere interessante måder at samle æskerne på. Fx kan han bruge de tynde rødder fra birketræet til at sy cylinderbeholderne sammen med. Rødderne skal bare ligge i blød i et kvarters tid, så er de bløde og føjelige og giver en pæn samling.

Eksempel på arbejdsgang C
Svend Erik Even-Jensen Han har glædet sig over interessen for dette forenklede udtryk. Ud over Danmark findes der efterhånden eksempler på hans æsker i Skotland, Norge, Japan, Italien og USA.

Alle beholderne har to lag bark med den hvide barkside vendt mod hinanden. Den udvendige side på æskerne bliver således vrangen. Barken skal først renses, før den limes sammen. Det yderste barklag kan enten flettes sammen (tampes), eller sys sammen med birketræets rødder. Derefter sættes bund i , gerne af forskellige træsorter som fx birkefiner, mahognifiner og fyr. Lågene fremstilles af limtræ, for at gøre dem mere stabile, og her bruger han mest bøg og eg, mens han til knoppen har brugt så forskellige træsorter som, ærtetræ, parykbusk, guldregn, og mahogni med flere.

Birkebarkæske med knop af rensdyrgevir
Inger Even-Jensen Svend Erik-Even Jensen har i sommeren 2017 haft den store oplevelse, at den verdenskendte restaurant NOMA bestilte 30 birkebarkæsker hos ham, som de vil bruge i den nye NOMA- restaurant, som skal åbnes på Refshalevej 96 på Amager her i 2018. De var ikke helt klar over, hvad de skulle bruges til, men de var på den anden side ikke spor i tvivl om, at det skulle de nok finde ud af. Svend Erik og hans kone skulle selv komme over med æskerne, og så ville Noma give dem en typisk middag.

Det var lige ved at være for overvældende for den 80-årige sløjdlærer med så mange æsker på en gang, men så trådte hans kone Inger Even-Jensen i karakter, så de siden har arbejdet i et velfungerende teamwork omkring produktionen af birkebarkæskerne.

---