Frida Franko-Dossar - Billedkunstner

Frida Franko-Dossar

Det første møde

Lige fra starten var det en stor oplevelse for min hustru Lis Kubel og jeg selv at møde Frida Franko-Dossar - et positivt og hjerteligt menneske, som tillige kunne fortælle, at hun godt kunne lide vores lille galleri. Hendes beskedenhed gjorde blot, at hun skulle have sin datter til at skubbe på for at fortælle os om sin kunstneriske af tegninger og akvarelmalerier og spørge, om det var muligt at komme til at udstille i Stengalleriet.

Det første møde blev spændende med en kort beskrivelse af Frida Franko-Dossars kunstneriske baggrund samt om hendes daværende arbejde som biolog ved Kolding Kommune, og endelig en præsentation af et væld af tegninger, akrylmalerier og akvareller med vidt forskellige temaer, men næsten alle med en eller anden fabulerende historie. De ord, der trænger sig på allerførst ved synet af de mange billeder var "usædvanligt" og ”smukt”.

Akryl og akvarel

Der var akvareller med blomster eller siv i skønne, klare farver, hvor hvert enkelt krydsfelt mellem bladene er malet som en selvstændig enhed. På rigtig mange af
"Iris"
Akvarel, Frida Franko-Dossar malerierne var der malet et eller andet insekt - fx kunne det være edderkop med sit spind i et hjørne, som straks kunne sætte en historien i gang.

Hun viste os fantasifulde akrylbilleder af havfruerne i Rhinen under Loreley i stærke vandblå og -grønne akrylfarver. - Nogle interessante detaljerede, surrealistiske tegninger med titler som "Kvinden", "Pengemanden" og "Ansigter". Og endelig nogle meget smukke og meget detaljerede illustrationer til et par ægte folkeeventyr. Det var eventyret om "Hvordan det gik til, at hunden og katten og musen blev uvenner for evigt". Den foreligger i dag i smukt illustreret bogform. Og så var der eventyret om "Faderen med de tre sønner, som for en guldmønt hver skulle købe noget, der kunne fylde hele hans stue".

Ungarn

Men prøv følgende at høre Frida Franko-Dossar selv fortælle om sin kunstneriske baggrund og om baggrunden for sit liv i Danmark, og om sine ønsker for sit fremtidige virke som billedmager og illustrator:

"Jeg er født i 1964 i den nordlige del af Ungarn. Allerede som barn havde jeg en særlig interesse for at tegne.
"De to julier"
Tegning og olie, Frida Franko-Dossar Det var en evne, der både gjorde mig interessant for de andre børn, men som samtidig formåede at isolere mig i forhold til dem. Jeg tilbragte i hvert fald meget af min tid alene og tegnede på alt tilgængeligt papir. Min farfar og min far var begge rigtig gode til at tegne. De havde hver for sig en særegen tegnestil - selvom de aldrig havde fået vejledning. De havde egentlig heller aldrig haft mulighed for at blive inspireret af andre eller bare af kunst generelt. Det, at have interesse for kunst, var ikke almindeligt for folk med deres status. Min farfar var landmand, mens min far var chauffør for et stort bageri.

Mit første portræt

Som 14 årig lykkedes det for mig at tegne et ansigt, hvor øjnene var meget levende. Billedet hang på væggen inde i mit værelse i en periode, og jeg kunne slet ikke komme væk fra de øjne. Jeg var simpelthen fanget af effekten. Det var i den forbindelse, at min interesse for at tegne portrætter kom. På samme måde havde jeg det senere med at tegne menneskekroppe - egentlig altid uden modeller. Jeg kunne blive ved med at gentage tegningen af en bestemt bevægelse i det uendelige. Alle mine skolebøger
"Himmeltrappen"
Tegning, Frida Franko-Dossar og hæfter var fulde af tegninger af fantasimennesker.

Universitetet i Budapest og i Krakow i Polen

Og dog - og nok fuldstændigt imod al den logik, jeg ellers ville have fulgt, hvis jeg var blevet født i Danmark - skulle det ikke gå sådan, at jeg valgte en uddannelse, hvor jeg kunne udnytte mine kunstneriske evner. Den almindeligt udbredte holdning i mit hjemland var, at det at tegne ikke var noget man kunne leve af. Den holdning havde så stor indflydelse på mit valg af uddannelse, at jeg ikke engang havde overvejet muligheden. Lige efter gymnasiet startede jeg derfor på universitetet i Budapest med at læse biologi og kemi. Det var to fag, som jeg syntes var interessante i gymnasiet - og jeg ville gerne være gymnasielærer.

Skæbnen og kærligheden førte mig allerede under studierne videre til udlandet, og det var i Polen, jeg fik afsluttet mine studier som biolog i 1990.

Flytning til Danmark og de første år:

I året 1991 fulgte jeg min – siden hen afdøde – irakisk fødte mand til Danmark. Det tog nogle år inden mit liv kom på skinner igen efter en masse genvordigheder omkring at få anerkendt min uddannelse. Og det tog yderligere to år efter at have fået mit
Jasmin
Olie, Frida Franko-Dossar danske diplom på Århus Universitet, at komme til at bruge mit fag. Først var jeg ansat ved Vejle Amt, og bagefter i Kolding Kommune indtil 2007. Begge steder arbejdede jeg med natur- og miljøbeskyttelse.

Siden 2007 har jeg arbejdet i Horsens Kommune i Naturafdelingen. Mit arbejdsområde er sådan set det, alle biologer stræber efter, når de arbejder indenfor natur og miljø - netop naturpleje og naturbeskyttelse. Det er et rigtigt gummistøvlebiolog-job med masser af frisk luft.

Det er tit, at jeg skal ud til steder, hvor folk normalt ikke kommer. Og selvom det er i arbejdssammenhæng, ser jeg mig også omkring med malerens øjne, og kan ikke lade være med at samle ideer til motiver til nye billeder.

Kunstnerisk udvikling

Det var egentlig først efter, at jeg var kommet til Danmark, at ambitionerne om at blive til noget i kunstverdenen blev vækket til live igen for alvor. Jeg har altid mest interesseret mig for tegning uden farver, og skal jeg selv bedømme mine arbejder, synes jeg stadig, at min styrke ligger der. Jeg følte dog et behov for at arbejde med farver, men manglede kendskabet til de materialer, der skulle anvendes, og den måde man benytter dem på.

I løbet af de sidste 15 år har jeg arbejdet med både akvarel og acryl, og udstillet en lang række steder – både i og udenfor Horsens. Blandt de mest spændende lokale
Anden
Olie, Frida Franko-Dossar udstillinger er de to udstillinger, der blev afholdt her i Stengalleriet. Her glæder jeg mig for nuværende i januar 2011 over en aftale om at udstille nye arbejder i tegning og oliemaleri i sommeren 2012.

Oliemalerier

Det har været akvarel og acryl, jeg har malet med igennem mange år, men på det seneste har jeg fået en voksende lyst til at prøve at male med oliemaling. I efteråret 2010 tog jeg så det afgørende skridt og skiftede indholdet af min malerkasse ud. Og det fortrød jeg ikke! Allerede ved de første forsøg virkede oliemalingen som et dejligt medie at arbejde med. Det, at malingen ikke tørrer med det samme, gør det muligt at arbejde længere tid med detaljerne. Og farverne har både en større dybde og giver en blødere glans i overfladen. Det føles faktisk som om, jeg i mange år har malet med acryl i oliestil, og bare ladet mig irritere af de begrænsninger, den hurtigtørrende maling har budt mig.”

---