Irma Helana Calonius - Billedkunstner

Irma Helena Calonius I 2004 fyldte læge og billedkunstner Irma Helena Calonius 60 år. Det havde fået hende til at se tilbage på sit liv som et forløb - - hvad livet indtil da var blevet til, og hvordan det liv i og med kunst havde udviklet sig til frem til et indholdsrigt læge-malerliv.

Tilbageblik

Irma Helena Calonius fortalte selv herom: "Mit liv fremtræder som en hel hob af mosaikstykker i alle farver og nuancer, der langsomt begynder at ordne sig i mønstre - - bliver til et billede! Og hvordan ser så dette mit "livsbillede" ud - er det lyst eller mørkt, abstrakt eller genkendeligt? Ja, mit livs billede indeholder uden tvivl alle disse elementer. Men jeg kan også se, at der er sammenhængende mønstre i billedet. Et af disse mønstre er dannet af mine ønsker om at være terapeut og billedmager og af at få disse to verdener til at hænge sammen.

Jeg tegnede og malede altid som barn. Jeg er opvokset i et hjem i Finland, hvor jeg havde mange smukke billeder omkring mig og altid en ny forsyning af tegnepapir og farver. Min mor sørgede altid for, at vi tre børn havde rigelig af det og ansporede os til at tegne og male. Men som 15 - 16 årig ung pige gled tegneriet langsomt ud. Der skete så meget i de unge år, at der ikke blev tid til at male.

I 1964 - drog jeg som 20-årig fra Tammerfors i Finland til Århus for at studere medicin.
"Portræt af ung pige"
Akryl, 35 x 40 cm
Irma Helena Calonius Her traf jeg også min første mand, og vi fik tvillinger, to piger, hvoraf den ene døde 4 måneder gammel. Først flere år senere fik jeg bearbejdet sorgen gennem billeder. Herefter begyndte jeg igen at male, og er blevet ved siden kun med kortere pauser imellem."

Kunst og terapi

I 1990’erne fulgte Irma Helena Calonius et kursus på Århus Kunstakademi, samtidig med at hun uddannede sig til gestaltterapeut og senere til tegneterapeut. Først fulgte hun et treårigt kursus på Kunstakademiet med Birger Møller som lærer. Dette kursus blev senere fulgt op af en hel del kortere kurser i akvarel, tegning og maleri. I 2001 afsluttede hun en 3-årig uddannelse som tegneterapeut.

Det første synlige bevis på Irma Helena Calonius’ terapeutiske uddannelse forelå som en lille bog med titlen "Mit barn". Den blev til i tæt samarbejde med barselsgangen på Horsens Sygehus og udkom i 1992. Her har hun gennem billeder og digtning forsøgt at fange varmen, glæden og ømheden, men også bekymringen, angsten og smerten hos barselskvinderne og deres børn. Bogen fik stor udbredelse, idet Vejle Amt delte den ud til flere tusinde kvinder på amtets barselsafdelinger. To år senere fulgte den næste bog "Det autistiske barn".
"Mor og barn"
Farvekridt, 41 x 29 cm
Irma Helena Calonius Flere af de originale billeder fra denne bog hænger på Egebjerg Skole nord for Horsens, mens 10 af billederne fra "Mit barn" hænger på barselsafdelingen på Horsens Sygehus.

Kunstnerliv

På spørgsmålet om hun kunne tænke sig at leve af kunsten alene, svarer hun: "Jeg er meget glad for mit liv som praktiserende læge, og vil nok have svært ved at klare et kunstnerliv psykisk.” I forbindelse med sin praksis har Irma Helena Calonius siden 1995 haft en lille tegneterapi-gruppe, som mødes en gang om måneden. Det arbejde har hun været meget glad for. Hun har ligeledes en hel del patienter i samtaleterapi, hvoraf nogle også arbejder med tegninger.

I de første mange år havde Irma Helena Calonius svært ved at sælge sine billeder eller forære dem væk. Hun følte det som om hun solgte en del af sig selv - og det kan man jo ikke. Men i de senere år har hun fået et mere afslappet forhold til sine billeder. De er ikke mere i samme grad en del af hende selv, men lever deres eget selvstændige liv. Foruden
"Blomst fra tulipantræ"
Akvarel, 14 x 20 cm
Irma Helena Calonius den omtalte ophængning af billeder fra de to bøger , hænger der fx et større sammenhængende arbejde i menighedshuset i Hansted lidt nord for Horsens. Det er 7 større billeder, som udtrykker "Skabelsen".

Udtryksmåder

"Jeg har altid godt kunnet lide akvarel. Det ser så legende let ud, men er et vanskeligt medium at beherske. Akvarellen giver mig mulighed for at udtrykke mig ekspressivt og samtidig slås med teknikken, som hele tiden lægger hindringer i vejen og dog pludselig forærer mig ny indsigt. Farvekridt har jeg også brugt en hel del, samt akryl og endelig har jeg glædet mig meget over croquis tegninger. Min motivverden har spændt vidt fra blomster, abstrakte billeder til portrætter og eventyrbilleder."

Øjebliksbilleder

En speciel måde at arbejde på, som Irma Helena Calonius også er meget optaget af er akvareller som øjebliksbilleder. Dette at presse sig selv til at se nuet og få indtrykket overført til et stykke papir finder hun virkelig morsomt. Arbejdsformen giver mange akvareller, som ikke er gode nok, men der bliver altid et par stykker, som kan bruges.

For over 20 år siden købte forhenværende overlæge på Risskov Johannes Nielsen Gallo-gården
Solnedgang ved Skærlund
Pastelkridt på akvarel
Irma Helena Calonius "Skærlund", som ligger i Hundborg syd for Vorupør i Thy. Gården blev en del af hans livsprojekt - Gallo bevægelsen - som arbejder for de psykisk syge ved at hjælpe dem til at finde frem til deres egen kreativitet. Gallo bevægelsen har eget kunstgalleri i Århus, eget forlag og egen skole med kreative aktiviteter for psykisk syge.

Siden 1989 har Irma Helena Calonius stort set hver Kristi Himmelfartsferie tilbragt nogle hyggelige dage på Gallo-gården sammen med andre kreative læger. Som et fast dagligt indslag styrter alle ud ved solnedgangstide medbringende skamler og bænke og forskelligt malegrej og så bliver der malet solnedgang. Den ene solnedgang er aldrig som den anden, og de forskellige lægers billeder er langt fra ens. Billederne er gentagelser af livets og lysets afslutning, og indeholder håbet om en ny solnedgang efter den næste hele dag. Se 21 eksempler på øjebliksbilleder fra Gallo-gården "Skærlund" her.

Croquis

I mange år har Irma Helena Calonius gennemført studier i croquis tegninger. Croquis er fransk og betyder ”skitse”. Når man maler eller tegner croquis,
Croquis tegning, kul (5 minutter)
40x55 cm
Irma Helena Calonius gengiver man en models stillinger og bevægelser i form af hurtige skitser. Der arbejdes ofte med blyant, kul, kridt, tusch eller der bruges akvarel for at gengive den nøgne models skiftende stillinger. Man veksler mellem at have 1 minut, 2 minutter, 3 minutter eller måske bare 30 sekunder mellem modellens skiftende stillinger. Når det går virkelig langsomt, er der op til 20 minutter til rådighed. "Der går nemt 20 tegninger direkte i skraldespanden, og så gemmer jeg måske en," indskyder Irma Helena Calonius. "Men det gør ikke noget - det er jo en øvelse og efter min mening en helt fantastisk øvelse i at forbinde øje og hånd. Jeg elsker croquis, hverken mere eller mindre."

Kunsten at finde tid

"Det kræver en aktiv indsats at finde tid til at male, når man har et fuldtidsjob som praktiserende læge. Men jeg har villet det så meget, at jeg har prioriteret tiden til det. Og så har jeg en ægtefælle, der har givet mig plads og til stadighed opmuntrer mig. Nogle gange er det mig selv, der bremser op: "Du kan jo ikke mere - Du har ikke tid", og flere dårlige undskyldninger kommer til. Modsat ved jeg, at når jeg først tager fat, så viger alt andet.

Jeg har mit eget malerum - det roder tit, når jeg maler. Der er malepletter på gulvet og ofte
"Katastrofen", fra Dinas bog
Akvarel, 36 x 26 cm
Irma Helena Calonius også på tøjet. Jeg maler mange gange med fingrene og kradser med neglene. Så har jeg bagefter problemerne med at få al malingen af. Som regel starter jeg mine malestunder med småtterier - billeder som ikke skal bruges til noget. Efterhånden arbejder jeg mig stille og roligt ind til den indre, koncentrerede arbejdsro.

Det er det jeg forstår som "det lukkede psykiske arbejdsrum" - et rart sted at være! For her hverken hører eller ser jeg andet end billedet. Jeg risikerer at stå tidligt op om morgenen for at rette på aftenens arbejde - billedet vil ikke slippe mig."

Irma Helena Calonius giver sig også tid til at være i bestyrelsen for Lægernes Kunstforening. Her er hun med til at arrangere kurser og udstillinger for landets mange kreative læger. Det finder hun meget meningsfyldt. Hun slutter af med at sige: "Jeg har et rigt læge-malerliv."

---