Flint

Smykke i stribet flint, fundet på Fur
Jørgen Kjær Poulsen

Flintsmedens erfaringer

Flint er på mange måder et meget specielt og interessant materiale, hvis anvendelse som redskaber og våben går langt tilbage i den ældre stenalder. Vi har alle hørt om stenøkser. Og i en snak med en af vore tidligere gæsteudstillere, flintsmeden Ivan Andersen der bor i Bjødstrup sydvest for Knebel på Mols, hører vi om et af de tidligste danske erhverv. Ivan Andersen mener helt sikkert, at der simpelthen fandtes flintsmede dengang. Her kunne jægeren komme og bestille en økse, nogle pile og måske lidt flækker som skraberedskaber til skindene. Ivan Andersen, som har interesseret sig for det gamle erhverv i cirka 30 år, er selv en meget habil flintsmed. Han har demonstreret for os her i Stengalleriet, at det tager cirka 1 time at lave en arbejdsøkse. Den skulle så bare udstyres med et skaft, så var den klar til at gå i skoven med.

I Ivan og Karen Andersens museum på ”Stengaarden” i Bjødstrup kan man om sommeren få demonstreret, hvordan Ivan mener, man kunne slibe en
Smykke i grå flint, Søndervig Strand
Jørgen Kjær Poulsen 20 cm lang flintøkse på et par timer. Han fortæller blandt meget andet også om Danmarks første eksportartikel. Det drejer sig om tilhuggede ”bjælker” i flint, som man tog med rundt i Skandinavien og de europæiske lande og anvendte som byttemiddel. Sådanne tilhuggede ”bjælker” er helt op til midten af 1900 tallet brugt i visse dele af Afrika og Indien til flintbøsser.

Hvor finder man flint?

Flint er en uorganisk afsætning af kisel, som har en stor udbredelse i de skånske og østdanske kridtsedimenter. Den er så absolut den mest udbredte kiselbjergart blandt de løse sten. Det er en meget tæt og hård bjergart, der som regel er sort, når den kommer fra skrivekridtet. Det ser vi især på Møn, men det findes også i Svinklev ved Ålborg, sydsiden af Mariager Fjord, Aggersund og Thisted. Skrivekridtet blev dannet i Kridttiden, som strækker sig fra 135 til 70 mio. år fra nutid. Modsat er den flint man finder i bryozokalken grå. Den stammer fra den tidligste tertiærtid ”Danium” og ligger visse steder ovenover skrivekridtet. Den kan fx ses ved Stevns Klint og Karlstrup.

Konkretion i sort flint, tromleslebet

Flintens former og farver

Den sorte og grå farve skyldes kulstof. Flint kan også forekomme rødbrun eller gullig, men det skyldes længere ophold i jernholdigt (rustent) vand. Den brune og gullige farve er dog som regel et ganske tyndt lag, som er afsat på overfladen. Sliber man på sådan en flint, vil farven forsvinde meget hurtigt, og flinten vil have den sædvanlige grå farve indenunder. Er flinten karamelfarvet, kan der derimod være tale om gennemfarvning. I Midt- og Vestjylland finder man tit en lilla eller brunlilla flint. Den er indfarvet af mangan.

Flinten dannedes i tilgængelige hulrum i kalken. Herved er der opstået mange særprægede former - såkaldte konkretioner. Om en konkretion kan man sige, at den er ”født” som sten. Den skal ikke først brydes ned og slides rund som andre bjergarter. Jævnligt kommer der besøgende i Stengalleriet som viser os konkretioner, der ligner dyr. De spørger os, om det kan være forsteninger, men der er altså blot tale om tilfældigheder, hvor hulrummet i kalken har været bestemmende for resultatet.

Der har for øvrigt på samme vis været tale om hulrum, hvor der er skabt fossiler
Plinthosella resonans, "raslesten" fra Møn som søpindsvin, muslinger, armfødder, snegle med flere. Her er det de døde dyrs bløddele, der er rådnet bort, så der kun er den tomme kalkskal, hvor der på indersiden har været perfekte mønstre tilbage som aftryk. I det opståede hulrum dannes en flintkerne, som ikke er et egentligt fossil, men altid har et meget detaljeret og smukt aftryk. Andre former af flint opstår, når flint udfældes i sprækker og revner. Endelig skal nævnes kugleflint, som kan dannes omkring en kiselsvamp. Den mest kendte kugleflint er ”raslestenen”, som har fået navnet plinthosella resonnans. Navnet skyldes, at svampen ligger løs inden i kuglen og kan rasle. Den findes stor set kun i skrivekridtet på Møn. Den er kendetegnet ved, at der findes et hul, der fører ind til hulrummet.

Flint som eksportartikel

Kugleflinten har i nyere tid fundet anvendelse som malelegemer i kuglemøller til finmaling af materialer, der ikke måtte forurenes af rustent jern. Det drejer sig fx om porcelænsmasse, kemikalier, farver, guldkvarts og hvid cement. Kugleflinten blev eksporteret til hele verden. Den blev pakket i
Smykke i forstenet koral, Søndervig Strand
Jørgen Kjær Poulsen 100 kg sække, løst i banevogn eller i hele skibsladninger. Stenværket i Ulvshale lukkede i 1974. Af andre af flintens anvendeligheder gennem tiderne skal nævnes dens evne til at slå gnister. Helt op til midten af 1800 årene, hvor tændstikkerne blev opfundet, slog man flint mod noget hårdt, for ved hjælp af gnisterne at gøre ild. I samme periode har flint i udstrakt grad været anvendt som bøsseflint.

Flinten: udbredt og sjælden

Når man bevæger sig rundt i det danske landskab, undres man ofte over, hvor meget flint, der egentlig findes. Undersøgelser viser, at 95% af stenene på de danske strande er flint. Denne undren over de store mængder forstærkes af, at flint på verdensplan er et sjældent mineral. Flinten hænger nemlig nøje sammen med kridttidshavet, hvori den er opstået. I Sverige findes en prikket type svarende til den bornholmske. I nordeuropæiske lande som Polen og Tyskland findes også flint, ligesom der findes et tilsvarende materiale (flint eller chert) i Sydengland. Men alle disse flintetyper er forskellige fra den danske. Den nordeuropæiske flint er grovere i strukturen, mens den engelske mere ligner kvartsit eller renere chalcedon. Mange steder i verden
Smykke i sort flint med blå chalcedon, Fyns Hoved
Jørgen Kjær Poulsen findes lignende materialer af kvartsfamilien, som benævnes flint. Men den danske flint med sin opalstruktur, sit vandindhold og sin sejghed er speciel.

Hvordan dannes flint?

Ja, det er ikke så let en sag at forklare. Så her har vi tænkt os at fremlægge tre kompetente geologers udlægning af dette vanskelige spørgsmål. Troels V. Østergaard skriver i sin velskrevne bog ”Sten og Blokke” på Gyldendal 1985 side 52 til 53, at flint dannes i kalkaflejringer, og at udgangspunktet for dannelsen er kiselsvampenes nåleformede skeletdele. Kiselnålene aflejres sammen med kalkslam og kalkskaller på havbunden og findes derfor spredt i det nyaflejrede kalk. Imidlertid kan kiselnålene gå i opløsning i det vand, der er i kalkaflejringens porer, og kiselmaterialet bevæger sig nedad, indtil det udfældes igen. Udfældningen kan ske i hulrum, men den starter ofte omkring et eller andet kiselholdigt materiale, fx en klump uopløste kiselnåle.

Når udfældningen først er begyndt, vil den nydannede flinteknold nærmest suge kisel til sig fra omgivelserne og derved vokse sig større. I mange
Smykke i grå flint med chalcedonåre
Søndervig Strand
Jørgen Kjær Poulsen tilfælde sker det på bekostning af kalk, som må gå i opløsning og transporteres bort. Det er da sådan, at finkornet kalk lettere opløses end grovkornet. Derfor ser man ofte fx skaller af kalk i flintesten. I bogen findes en god illustration til forståelse af de 3 faser.

Det andet bud på dannelsen af flint henter vi fra en anden spændende og velskrevet bog med titlen ”Sten i det danske landskab”, Geografforlaget 1988. Den er skrevet af geologen Per Smed og kan købes direkte fra forlaget. Per Smed skriver om dannelsen af flint side 84 og 85, at flint består af kvarts, som normalt anses for uopløseligt i vand. Hvordan kan flint da i det hele taget afsættes af gennemsivende vand? Jo, der er en ”kemisk udvej”, der kan forklare det. Koger man kvartssand med en base, kan sandet opløses. Det illustreres med følgende formel: SiO2+2NaOH—> Na2SiO3+H2O. Der dannes et stof, natriumsilikat, som i daglig tale kaldes vandglas.

I naturen koges kvarts normalt ikke. Smutvejen er, at der findes en porøs varietet med tilkoblede vandmolekyler: Opal SiO2,2H2O. Opalen opløses, (også ved normal udendørstemperatur), af vand, der indeholder baser. SiO2 kan da afsættes som flint.
Stribet flint fra Hjarnø To betingelser skal altså være opfyldt, for at der kan dannes flint: Der skal være almindelig opal tilstede, og omgivelserne skal være basiske. Kalk er en base. Kiselsvampe, en primitiv dyregruppe på bunden af kridthavet, havde skeletter af opal. Opalen opløstes, og flintknoldene dannedes.

Som den tredje fagmand præsenterer vi Jón Olaf Svane, som afsluttede sin geologiske eksamen med at skrive speciale om flint. Han starter med at skrive, at ingen endnu overbevisende har forklaret, hvordan flint dannes. Der er mange teorier, der hver for sig lyder rigtige. Men dels har ingen kunnet eftervises, dels er der altid variationer i flinten, der ikke kan forklares med en enkelt teori. Og heri mener Jón Olaf Svane at den endelige sandhed ligger. Der er flere processer, der kan lede til ens eller rimeligt ens materialer.

Indholdet i de fleste teorier er, at kisel fra døde dyr og planter - kiselalger og svampe - opløses af vand, som måske er blevet basisk af rådnende organismer. Dernæst udskilles kislen igen i en eller anden - og her bliver det spekulativt - ”passende” form på et ”passende” sted. Med tiden omdannes det til flint. Den ”passende” form kan være som kiselgelé. Det kan forklare stribet flint, idet der i geléer kendes kemiske processer, som danner striber.
Flint med bjergkrystaller Det forklarer også den geléagtige mikrostruktur, flinten viser under elektromikroskop. Der ses udprægede opallignende strukturer, endda med velordnede kuglelag, som man kender dem i ædelopal. men meget grovere og uden mulighed for det fine lysspil. (Prøv at gå ind og se under emnet opal.) Derudover ses chalcedonlignende strukturer, som er opbygget af mikrokrystallin kvarts. Det, geléen ikke forklarer, er forekomsterne af fine bjergkrystaller af helt ren kvarts, og den blå chalcedon, der kan have koncentriske lag, som kendes fra agater. De tolkes normalt som udfældninger direkte fra væsker.

Man er enige om, at udfældningen sker efter sedimentationen af kalken. Derimod er man ikke enige om hvornår. I dag ser vi flinten på sedimentations– og tektoniske flader i kalken samt som fossiler. Det har nogen brugt som argument for en tidlig dannelse i forbindelse med de første forrådnelsesprocesser, mens andre ser det som resultat af udfældning i lavtrykszoner i en større sedimentpakke.

Sandheden er svær at se. Opløsningen fremmes klart af basisk væske, men også tryk og eventuel øget temperatur hjælper. Desuden skal der flyttes store mængder kisel for at koncentrere det i så tykke flintbånd, som vi kan se dem. Materialevandring er geologer normalt ikke glade for, men flere og flere
Flint med blå chalcedon fra Falster begynder at acceptere det, også at det sker over store afstande, slutter Jón Olaf Svane.

Stensliberens erfaringer med flint

Som stensliber har jeg gennem mange år været meget interesseret i flint. For det første, og som det fremgår af ovenstående, er flinten at regne for en speciel dansk sten, som ikke findes andre steder. Dernæst forekommer den i rigtig mange skønne nuancer i den grå skala og ofte smukt kombineret i samme sten. En del af flinten er helt hvid. Den kaldes for opalflint. Den hvide skorpe er ikke rester af kalk, og bruser derfor ikke med syre. Den består af almindelig opal og giver også kønne smykker. Jævnligt løber vi på flint med dekorative parallelle striber. Her taler man om, at udfældningen har været rytmisk. Endelig skal nævnes flint med en overflade af blå chalcedon. Vil man søge dem, skal man søge blandt tørre sten. Det fremtræder som et supertyndt blåt lag på overfladen af flinten. På Falster er vi løbet på meget smukke udgaver af sådanne flintesten med et næsten silkeagtigt rent blå lag af chalcedon. Farven forsvinder blot, straks stenen er våd og viser sig så igen, når stenen bliver tør igen. Chalcedonen optræder også som gennemsigtige striber i flinten,
Kæde i sort flint med pyritkrystaller
Lis Kubel så det til tider kan se ud som om, at jeg har lagt et tyndt lag glas ind mellem to stykker flint. Striberne er gode til at give et smykke karakter.

Slibning af flint er normalt ikke noget, man skal lade begyndere starte med. Det kræver endda nogen rutine, at få et flintesmykke til at fremstå med en smuk højglans uden slibestriber. Det skyldes at flint, udover at den er rimelig hård - målt efter Mohs skala ligger den på 7 - også fremtræder temmelig sej. På den anden side er hårdheden og den tætte struktur med til at give en meget smuk glans. I januar 2005 fik vi sendt en portion sort og grå flint til Kina for at få det slebet til perler i forskellige størrelser. Det er flint, som er kommet fra Ågård mellem Kolding og Vejle og hentet op fra 6 meters dybde. Det har derfor ikke været udsat for frostens påvirkning og er af samme grund efter flintsmedens erfaringer det bedste flint at arbejde med.

Vi sendte cirka 45 kilo flint af sted med fragtskib til Kina. Otte måneder senere - det vil sige i starten af august - kom der godt 6 kilo flinteperler tilbage i alle de skønne grå nuancer samt den sorte. Det er en pragtfuld oplevelse, at lukke en sådan kasse op og betragte det flotte
Kæde i broget flint
Lis Kubel kinesiske arbejde. Når vi ser på disse flinteperler kommer vi uvilkårligt til at tænke på tidligere tiders store diskussion om, hvilke smykkesten der kunne kaldes for ædelsten, og modsat hvilke der ikke var fine nok til den benævnelse. Med den intense nærmest fløjlsagtige dybde især de sorte flinteperler fremviser, mener vi ikke, at der findes noget mere ædelt - og så er det endda et dansk materiale. Siden august har Lis naturligvis været travlt optaget af at kombinere kæder i flint. Flinten passer rigtig godt sammen med blandt andet den røde granat, sort onyx, pyritkrystaller samt den dæmpede grønne hornfels. Tag en tur til Stengalleriet i Horsens og se på herlighederne. Det kan gøres indenfor 3 timer fra ethvert sted i Danmarks fastland, og med 5 udstillinger om året vil vi altid kunne love de besøgende en stor oplevelse.

---

Hovedkilder:

• Sten og blokke, Gyldendal 1985 af Troels V. Østergaard
• Sten i det danske landskab, Geografforlaget 1988 af Per Smed
• Kompendium om flint, Jón Olaf Svane
• Flintsmeden Ivan Andersen underviser og holder foredrag om flint - Tlf.: 86 35 25 87
• Endelig er lige udkommet ”Natur og Museum nr. 4” dec. 2005 fra Naturhistorisk Museum i Århus. Det handler om sporfossiler bl. a. i flint. Se www.naturhistoriskmuseum.dk