Sten fra den danske strand
Strandstenenes tavse historie
Fra tidligste tider og frem til i dag har vi betragtet det gyldne rav som Danmarks eneste smykkesten, men rundt i hele det danske lanskab og mest synligt ved vore strande findes etHalssmykke, grovkornet pyterlit
Jørgen Kjær Poulsen vælde af sten med en egen skønhed. Hvem kender ikke den dejlige oplevelse, det er, at stå og kigge ned i klart, smult vand og se de mange farver og nuancer stenene kan præstere. Straks tænker mange, at de vil finde de smukkeste af stenene og have dem med hjem, så de kan pynte i vindueskarmen. Skuffelsen bliver dog stor, for når stenene bliver tørre, taber de ganske den smukke farve og glans.
I 1999 havde vi i Stengalleriet en interessant udstilling med titlen "Sten i det danske lanskab" , hvor der blev udstillet stenskulpturer i granit fra både Sverige og Ålandsøerne samt andre sten som alle var fundet ved stranden eller i grusgrave her i det østlige Jylland. Som et spændende modspil til skulpturerne præsenterede amatørgeolog Jørgen Trelle Pedersen sin omfattende samling af ledeblokke fra Skandinavien - sten som han for hovedpartens vedkommede havde fundet på sin hjemegn Als.
Dette samarbejde med en dygtig amatørgeolog, der i over 40 år havde interesseret sig for stenenes vandring fra de skandinaviske fjelde til Danmark, gav os ny viden. Pludselig hørte vi mange historier om nye sten og om istidernes vældige kræfter og stenenes til tider meget lange vandringer. Udstillingen endte på lykkelig vis op med, at Jørgen Trelle Pedersen forærede os sin parallelle samling af ledeblokke, således at vi i dag kan vise vore besøgende 73 forskellige sten, som er kommet til Danmark med isen - gemmende på hver sin tavse historie.
Noget om ledeblokke
Moræner, som er aflejringer fra gletschere, og smeltevandsaflejringer fra istiden indeholder almindeligvis ingen større fossiler, som tillader at man kan bestemme deres alder og dermed istidens alder. Til gengæld er der en overflod af bjergarts- fragmenter (sten), som istidens gletschere har høvlet af det faste fjeld i Skandinavien på deres vej til Danmark. Som et eksempel på, hvor voldsomme kræfter, der har væretDammestenen, Hesselager, Østfyn i gang, viser vi et billede af Danmarks største sten, som kaldes for Dammestenen til tider også Damestenen og Hesselagerstenen. Den ligger få kilometer udenfor landsbyen Hesselager på Østfyn. Det er en lys, rødliggrå granit der har smalle bånd af den mørkegrå vulkanske bjergart diabas. Dammestenen er opmålt til 13,8 meter lang, 9,4 meter bred og med en omkreds på 33,9 meter og vejer cirka 1000 tons. Geologer skiller begreber som mineraler og bjergarter på den måde, at et mineral er et kemisk stof med sin egen kemiske formel, hvorimod en bjergart er en stenmasse bestående af en blanding af forskellige mineraler. Granit er et godt eksempel på en bjergart. Den består af mineralerne feldspat, kvarts og nogle mørke mineraler samt glimmer.
For at kunne udnævne en sådan løs sten af en bjergart til at være en ledeblok,
skal stenen for det første være særlig let at genkende, for det andet skal dens oprin-
delige hjemsted være bekendt, man skal altså kunne finde tilbage til det fjeld i
Skandinavien, hvor den oprindeligt er kommet fra, og for det tredje skal det område,
den er kommet fra, være et mindre, afgrænset geografisk område. Endelig siger man,
at stenen cirka skal have barnehovedstørrelse og være fundet i Danmark. Et godt
eksempel på en ledeblok er en rhombeporfyr, som rigtig mange mennesker kan
genkende. Den blev dannet på et afgrænset område direkte vest for Horten
i den sydlige del af det, man kalder Oslofeltet. Oslofeltet blev dannet i permtiden
Heden porfyr, Vestdalerne, Sverige
for cirka 270 til 220 mio. år siden, hvor jorden bogstavelig talt revnede og lava
væltede op. Det dækker stort set et område fra Mjøsa i nord til Larvik i syd.
Det har været en udbredt opfattelse blandt en del istidsgeologer, at ledeblokke kunne anvendes til at bestemme hvilke bevægelsesretninger de forskellige istider har haft. Ifølge denne teori har det kunnet påvises, at en større nedisning er indledt med et isfremstød fra nord (Norge), derefter fra NØ (Sverige) og sluttelig med is fra Ø eller SØ, som tæller Østersøbækkenet med bl.a. Finland, Ålandsøerne og Bornholm.
For at kunne bruge ledeblokmetoden er det nødvendigt at kunne identificere ledeblokkene med stor sikkerhed. Indlæringen af dette er en opgave af betydeligt omfang. Jørgen Trelle Pedersen, der har interesseret sig for amatørgeologi i over 40 år, har fundet næsten alle 100 ledeblokke og identificeret dem med stor hjælp fra bogen "Sten i det danske landskab". Han fortæller, at man regner med, at der er omkring 100 typer ledeblokke og tæller man varianterne med, taler man om cirka 300.
Bogen "Sten i det danske landskab" er forfattet af Per Smed og udgivet på Geografforlaget i 1988. Det er en meget spændende og forholdsvis let læselig bog, som er skrevet til undervisningsbrug og fyldt med farvefotos af ledeblokke og andre sten, som findes i Danmark. Den giver på en let forståelig og interessant måde et godt indblik i stenenes dannelsesprocesser, og hvordan de enten er ført hertil fra Skandinavien, eller hvordan de som fx flinten er opstået her i Danmark.
Stenenes indre skønhed efter en rejse til Kinas land
I starten af sommeren 2003 ringede en af vore leverandører og fortalte, at de skulle have sendt en olietønde med forskellige sten til Kina for at blive slebet til håndsten. De kunne knap fylde tønden, så der var plads til cirka 50 kilo sten - om vi var interesseret i at fylde den plads ud. De ville vi gerne, for vi kunne finde 16 ledeblokke fra forskelligeBlandet collier af sten fra den danske strand
45 cm
Lis Kubel steder i Skandinavien, som vi havde dobbelt af, og så havde vi noget flot dansk flint. Det blev i alt til 49,6 kg, der blev placeret øverst i tønden, som derefter blev forsvarligt lukket til og sendt med skib til Kina.
Det blev en rejse, der tog tæt ved 6 måneder, inden materialet kom tilbage. Og spændte var vi i det halve år, for kom der mon overhovedet noget anvendeligt tilbage igen. Men glæden var stor, da vi åbnede kassen med 7,1 kilo smukt slebne og polerede stenperler. Her fik vi virkelig bevis for, hvor kønne og varierede stenene fra den danske strand kunne være. Og det var tydeligt, at kineserne også havde været begejstrede, for perlerne var sorteret og smukt fordelt i 40 cm lange kæder. Med alle disse mange stenperler liggende bredt ud foran os, fornemmede vi, at vi stod i strandkanten, og så et væld af små forskelligtfarvede sten lyse nede i vandet - fordelen ved de polerede stenperler er blot, at de beholder glansen for evigt.
Gennem vinteren og i foråret 2004 var Lis Kubel travlt optaget af at sortere perlerne
efter de 16 stednavne, som passede til ledeblokkenes hjemstavn for derefter at trække dem på
silke til halskæder og armbånd. Imens sleb, polerede og indfattede Jørgen Kjær Poulsen mindre
stykker af sten fra ledeblokkene til smykker. Hele denne aktivitet var med henblik på
sommerudstillingen i 2004 under navnet "Fabulationer". Her var det tanken at hele galleriets
Rödö rapakivi, Rödö, Sverige
Jørgen Kjær Poulsen
omfattende smykkeudstilling skulle bestå af sten fra den danske strand. Og det blev en
udstilling, som endte med at blive en af vore største successer, med det største besøgstal vi
endnu har kunnet præstere.
Det betyder så, at vi fremover kan vise et flot udvalg af smykker og perler, hvor vi om hver enkelt perle og smykke kan sige præcist, hvor i Norge, Sverige, Ålandsøerne, Østersøen eller Bornholm, de er kommet fra. Derudover vil vi altid gerne invitere til at se vores samling af ledeblokke, som vi meget håber vil give vore besøgende lyst til selv at starte på at samle i det små. Det vil straks gøre det meget mere spændende at gå på stranden ved sommerhuset, når man - meget gerne sammen med børnene - kan begynde at sætte navne på nogle af stenene. Til støtte for en sådan interesse kan vi anbefale følgende bøger:
- Sten i det danske landskab, Per Smed, Geografforlaget 1988
- Sten i farver, Erik Schou Jensen, Politikens håndbøger 2005
- Sten og blokke, Troels V. Østergaard, Gyldendal 1985
- Sten på mark og strand, Arne Noe-Nygaard, Tage Andersen, Høst og Søn 1987