Margrethe Hansen - Dukkemager
Margrethe Hansen og Merlin
Foto: Lis Albertus Margrethe Hansen boede i mange år nær ved stedet for sin fantasiverden, i Sondrup Bakker helt henne i et hjørne, hvor skoven begynder. Huset var et drømmehus, der nærmest var bygget ind i skrænten under skovbrynet, således at haven, der bestod af et mylder af forskellige spændende planter og snoede stier, mildest talt stod på højkant.
Det var her i skovbrynet, at Margrethe Hansen mødte og oplevede Sondruptroldene Sigfred Sagnspinder, Benny Brunsviger og Harald Himmelfalden. Tre glade skovtrolde som hun senere har gengivet som kunstnerdukker i porcelæn.
Som barn var Margrethe Hansen overbevist om alle disse hyggelige væsners tilstedeværelse nær barndomshjemmet i Toustrup mellem Silkeborg og Århus. Hun tror stadig på dem. "og", siger Margrethe Hansen: "Jeg ved hvordan fantasien kan skabe eventyr og få myter til at blive lige så lyslevende som solen på himlen."
Og Margrethe Hansens fantasi spiller spændende melodier. Hver eneste af dukkerne har fået sin historie,
Ametysta
Ide og design: Margrethe Hansen
som har rod i myter, sagn og eventyr. Således havde Stengalleriet i 1994 en udstilling med
seks ædelstensdevaer af Margrethe Hansen. Devaerne repræsenterer hver sit mineral.
"Devaerne er meget gamle og ligesom alferne i slægt med mennesket. Men mens vi og alferne stammer fra
Adam og Eva, er devaerne børn af Adams første hustru Lillith og ildens dæmon...", fortæller Margrethe
Hansen. Og så fortsætter hun sine historier om Ametysta, Rubinia o.s.v.
Som første udstiller i det nye årtusinde præsenterede Margrethe Hansen udstillingen
"Troldmandens Værksted". Udstillingen blev bygget op omkring "Europas store
Troldmand", Merlin, som i myterne optræder i mange skikkelser.
Ifølge legenden skulle troldmanden Merlin være født i nærheden af år 500 i det keltiske England. Hans mor
var en ung jomfru, som blev voldtaget af en dæmon. Med den baggrund er det ikke sært, at Merlin havde
nogle usædvanlige evner. Man siger, at Merlin har al viden, han ser alt - og han er evig.