Eva Hermann - Keramiker

Eva Hermann

Geografi

Følger man den gamle landevej fra Vedersø Klit til Husby, kommer man gennem det populære ferieområde Vester Husby, som også benævnes Husby Sommerland.

Området regnes for at have noget af den skønneste natur langs hele den jyske vestkyst. Stranden og Husby Klitter er fredede, og bagved de høje klitter ligger Husby Klitplantage med dens meget varierede natur. Her er både ege-, bøge-, fyrre- og grantræer. Og så er der indrettet afmærkede vandrestier med enestående naturoplevelser.

Historie

I dette smukke område bor keramiker Eva Hermann, som egentlig er født ved Lovns Bredning ved Limfjorden. I 1965 købte hendes far - kunstneren Jacob Hermann - den gamle og noget forfaldne klitgård ”Svolling”, der ligger i den nordlige del af ferieområdet Vester Husby med cirka 2 kilometer til stranden og under en kilometer til plantagen.

I en tid med små midler, blev det en stor omgang at genopbygge den noget miserable trelængede klitgård uden vand, varme og andre bekvemmelige faciliteter, men Jacob Hermann kunne tydeligt se de store muligheder, der lå gemt i den engang så smukke gård med mure af munkesten og interessante trækonstruktioner.

Eva Hermann mindes med stor glæde denne ombygningstid , hvor hun og faderen gik og hjalp hinanden og ind imellem tog sig god tid til at vandre rundt i egnens
Tekande med æbler, Eva Hermann eventyrlige natur. Samtidig var mødet med de mange farverige lokale personligheder en spændende og god oplevelse. Her var god hjælp at hente.

Det første værksted

Ret tidligt fik Eva Hermann sit eget værksted i den midterste længe lige ved siden af faderens. Hun var allerede som 16 - 17 årig en kortere periode på Århus Kunstakademi, men fik nu her i sit eget lokale alle muligheder for på selvstændig vis at udvikle sin egen teknik og sit eget udtryk.

Allerede i 1972 byggede hun sammen med faderen en stor træfyret keramisk ovn. Det blev et voldsomt projekt, som viste sig at skulle give store udfordringer af teknisk og fysisk art. Det viste sig blandt andet, at det var nødvendigt at fælde og kløve cirka 2 kubikmeter træ til hver brænding, og så tog en brænding mindst 18 timer uden dermed at give et særligt godt resultat. Det var hårdt arbejde for en 18-årig pige. Senere blev der heldigvis råd til en ny professionel keramisk ovn.

Om keramik

Efter nogle lærerige år hjemme på gården ”Svolling” tog Eva Hermann i 1980 til Frankrig. Her boede hun i 13 år og oplevede en inspirerende tid med udvikling af ny teknik, begitning og glasur. - Hun føler dog aldrig, at hun bliver færdig med at lære. Der skal til stadighed udvikles, hvilket på en god måde er med til at gøre hendes keramiske værker så uforudsigelige og spændende.

Hun hælder dog meget til den danske keramiske tradition og siger blandt andet: "Hvorfor skal vi hente inspiration til keramik i Japan eller andre steder, når vi selv har så gode danske
Lågfad, Eva Hermann traditioner. Prøv blot at køre en tur til Haderslev, her i Slotsgade 20 kan man nyde Louis og Margrethe Ehlers meget flotte samling af dansk keramik - i dag benævnt Ehlers lertøjssamling."

Inspiration

Som nævnt i indledningen bor Eva Hermann lige midt i noget af den mest skønne og særprægede natur, som områderne bag Husby Klits forblæste klitrækker er så rige på. Det er her fra stranden, heden eller skoven, hun oftest henter ideer til motiver på sine keramiske emner.

Som et eksempel herpå fortæller hun: "Det er dejligt at gå i naturen med akvarelblokken og finde ideer til dekorationer. Det kan være en fyrregren med kogler, en pilegren med gæslinger, en lille buket anemoner, lidt marehalm i sandet, bær eller frugter. Men jeg kan også vælge at tage en hybenkvist med hjem i værkstedet, så den kan 'stå model', mens jeg arbejder på den kande eller det fad, der lige har formen og personligheden til at bære hybenkvisten.

Det, at lave en dekoration, som passer til en bestemt kande, svarer til at vælge den rigtige kjole til en fest. For det er nødvendigt og vigtigt for mig at skabe ting, som kunstnerisk er tro mod de små nøjsomme vækster, som findes i klit og skov her omkring Husby. Desuden elsker jeg at lave små serier af tallerkener eller kopper med dekorationer i afgrænsede botaniske temaer. Det giver en dejlig arbejdsrytme, som glæder mig."

En anden form for inspiration, som tiltaler Eva Hermann meget, er ideer hentet fra H. C. Andersens fantastiske verden, eller der kunne hentes ideer fra Rugens Sange af Jeppe Aakjær.

Begitninger

Som omtalt arbejder Eva Hermann med udgangspunkt i dansk lertøjstradition. Leret er
Testel med kopper som åkandeblomster
og tallerkener som åkandeblade
Eva Hermann dansk rødler og blåler både blandet og ren for at få farvenuancer som lys gul over rødlig til brunlig, således som det har været brugt i flere hundrede år.

"Mine former skal være spændstige, og de ender tit tilbage ved det klassiske, men det kommer helt af sig selv ved drejeskiven og er måske også bestemt af den kommende dekoration," fortæller Eva Hermann og fortsætter: "Jeg holder meget af at arbejde med begitninger på lertøjet, som man har gjort i århundreder. I starten var det meget hornbemaling, der fascinerede. Her flyder begitningsfarven fra et kohorn med en påsat hul spids fra en gåsefjer. Det lærte jeg af Tulle Emborg fra Næstved. Hun dekorerede for Kähler i 40 år og var kendt som en af de dygtigste malerpiger til hornbemaling. Hun var 80 år, da jeg kom hos hende.

Her i de sidste år har jeg især brugt at male med pensel på de begittede flader. Det passer bedst til mine motiver. Den læderhårde lerting dyppes i begitningen, som er hvidt pibeler og vand, der er sigtet meget fint sammen og eventuelt tilsat farvende oxyder. På den tørre, men ubrændte lerting, kan jeg så udfolde mig med
Tekande med kvist af lyng, Eva Hermann oxyder, lerfarver og andre begitninger, som mest holdes i den bløde varme farveskala. Til sidst afsluttes eventuelt med at enkelte konturer trækkes op i sgrafitti teknik - ganske enkelt med en lille spids pind. Det er med til at give dybde og præcision til dekorationerne."

Før ibrugtagning

Eva Hermann fortæller: ”Alle mine brændinger foregår på samme måde. Først foretager jeg en forglødning ved 860 grader, derefter giver jeg de glaserede ting en såkaldt glasurbrænding ved 1057 grader i cirka 20 minutter, for at få farverne i glasuren til at blive som ønsket. Med den temperatur får mine ting betegnelsen lertøj og fremtræder lidt porøse og med en let krakeleret overflade, som ikke har betydning for holdbarheden. Det giver derimod mine ting en smuk patina med tiden. Når det gælder brugstingene, har de godt af - inden ibrugtagning - at stå nedsænket i vand i 24 timer. Herefter tørres emnet af og sænkes ned i sæbespånevand i 15 minutter og tørres af igen. For yderligere at tætne emnerne kan de stå med mælk i i køleskabet i en uge. Det fjerner den sidste porøsitet og er ganske ugiftigt”.

Museum og kunstudstilling

For få år siden døde Eva Hermanns far Jacob Hermann. Det har betydet, at den smukke gamle klitgård ”Svolling” i dag på en måde kan opleves både som et privat museum og som kunstudstilling. Museumsdelen består af en del af kunstneren Jacob Hermanns særprægede trækunstværker og billedskærerarbejder. Han fandt vragstumper
Blomsterfad, 47 cm, Eva Hermann fra havet, som han omdannede til vidt forskellige fantasivæsener. Kunstudstillingen omfatter 2 etager i gårdens ene sidelænge.

Her - mellem faderens kunstværker - udstiller Eva Hermann sine unikke og smukke keramiske værker, alle sammen på sirlig vis fortrinsvis dekoreret med områdets nøjsomme botaniske verden. På en forunderlig måde passer denne stille og behagelige kunstner og hendes velformede keramik i dæmpede varme farver fantastisk til Vester Husbys fascinerende landskab.

---