Logo - Gæsteudstillere
Stengalleriet - Gæsteudstillere

Flemming Hjelt - Kunstmaler

Flemming Hjelt
Flemming Hjelt
Som billedmager har Flemming Hjelt to markante sider.

På den ene side ser man stille akvareller i klare farver og med optrukne konturer. Motiverne er hentet fra rolige vande øst for Horsens, bl.a. Alrø, Hjarnø og Horsens Fjord.

Modsat ser man til tider den aggressive kunstner med stærke acrylfarver og store bevægelser. Her er det ofte fx. Vesterhavet i hårdt vejr, eller den barske natur på Bornholm, der tiltrækker Flemming Hjelt.

Flemming Hjelt kom som tyveårig ud for et færdselsuheld, som invaliderede ham. Det medførte, at han måtte opgive sin uddannelse som tømrer og gav ham samtidig et nyt syn på tilværelsen. Horsens fjord - indenfjords, Flemming Hjelt
Horsens fjord "indenfjords"
Flemming Hjelt

Som han selv siger, var han nok ikke en af de flittigste i skolen; men nu gik turen igennem hele systemet frem til en seminarieuddannelse med formning som liniefag på Gedved Statsseminarium i 1979 og senere et job som lærer på Hornsyld Skole.

Flemming Hjelts motivkreds har base på Alrø, hvor han har et fritidshus lige midt i naturen. Og da han altid helt fra sine aller yngste år har været optaget af at tegne og male, føler han sig i dag priviligeret.


Flemming Hjelt døde den 7. oktober 2001 i en alder af 48 år.
Eventuel henvendelse vedrørende Flemmings malerier kan ske til Marianne Falkenberg
Tlf.: 75 64 32 87
Til toppen