Logo - Gæsteudstillere
Stengalleriet - Gæsteudstillere

Vibeke Laier - Psaligraf

Vibeke Laier
Vibeke Laier
"Gennem enkle midler, det fine og fnuglette papir forsøger jeg at udtrykke tanker og følelser, og mit ønske er at fortælle stilfærdige og poetiske eventyr. Hvert billede har sin historie, og enhver må lege med - digte videre så vidt muligt. Billedets titel er blot en vejviser eller antydning."

"Motiverne tager deres udgangspunkt i barndommens univers, hvor megen tid blev tilbragt i naturens, eventyrets og fantasiens verden. Allerede som ganske lille holdt jeg af at klippe, klistre, tegne og bruge min fantasi. Den interesse har fulgt mig lige siden."

"I en periode har jeg klippet mine blå drømme ind i dette lette og skrøbelige matriale. Det er blevet til en serie på 5 billeder under navnet "Blå Drømme". Gennem drømme og fantasi ønsker jeg at føre beskueren Haven, bjergene og søen, Vibeke Laier
Haven, bjergene og søen fra "Blå drømme"
Originalklip - gengivet m. tilladelse
Vibeke Laier
ind i et fortryllet land, som jeg betragter med en vished om, at eventyret findes midt iblandt os."

Et af de fem billeder fra serien hedder "Haven, Bjergene og Søen". Det illustrerer Karen Blixens fortælling "Dykkeren", hvor den unge Saufe er blevet grebet af tanken om engle som de mest fuldkomne væsener. Han ønsker at bygge vinger ud fra studiet af fugle, så mennesker kan nå samme fuldkommenhed.

Det blev Vibeke Laiers oplevelse af Lis Kubels hæklede sølvsmykker, der skabte forbindelse til Stengalleriet. "Da jeg så Lis Kubels smykker første gang, blev jeg straks betaget af de hæklede arbejder. Det var som at finde papirets væsen i dem. De er - ligesom klippet - bygget op af små strenge og punkter, der holder sammen på hele det Alfedans på slottet, Vibeke Laier
Alfedans på slottet fra
"Smykkeserien"
Originalklip - gengivet m. tilladelse
Vibeke Laier
netværk et smykke og klip danner. Jeg har ladet mig inspirere af dette eventyrlige univers og skabt "Smykkeserien", som indeholder fire farvede klip "Skovalf", "Under Drømmetræet", "Alfedans på Slottet" og "Fløjtespil i Månelys".

Her i Stengalleriet oplever vi Vibeke Laier som et venligt og blidt menneske, hvis sprudlende fantasi bevæger sig følsomt i de glade og lyse universer. Hun har eksperimenteret med forskellige former for billedudtryk. Bl.a. akvarel, tuschtegning, oliemaling, ler og billedvævning. Men arbejdet med saks og papir står hendes hjerte nærmest. Det kræver tid, stor tålmodighed og akkuratesse.

"Jeg vil gerne, om klippene kunne vise glæde, kærlighed og varme og undertiden stille vemod - livets mange facetter. Men først og fremmest tilhører billederne fantasien, og som sådanne er de vel åbne for enhver, der vedkender sig et indre liv."


Vibeke Laier
Mariagervej 47, 8900 Randers
Tlf.: 75 13 60 28
Til toppen