Lise Láfontaine Møller - Billedkunstner
Lise Láfontaine Møller Nede i bunden af Askevej i det nordøstlige Horsens bor Lise Láfontaine Møller. Huset er bygget ind i skrænten og har en meget dejlig udsigt ned over Nørrestrands stille vand. Den dag vi besøgte vores kommende gæsteudstiller, var der en let til frisk blæst og smukke cumulusskyer fejede hen over landskabet. Det udviklede spændende skyggespil i stadig bevægelse hen over den silkeagtige bølgende bygmark på den anden side vandet. På nært hold spillede haverummet på en fascinerende måde sammen med naboens have blot adskilt af en smuk hæk i navr. Det gav fornemmelse af eet stort haverum med få store træer og et varieret busket. Altsammen i spændende harmoni med områdets storhed.
Lise Láfontaine Møller er tydeligvis et ihærdigt havemenneske, som glæder sig over mangfoldige væksters samspil i farver og strukturer gennem forårets og sommerens blomstervæld og nyder det arbejde, der følger med en sådan have. Man fornemmer en dejlig balance i helheden. Huset, haven og malerierne, det lyser langt væk af en frodig kunstner med et venligt, lyst og let sind. Her føler man sig godt tilpas som gæst!
Lise Láfontaine Møller fortæller selv, at hun er vokset op i en familie, hvor faderen var
arkitekt og moderen en dygtig væver. Her var god kunst, design og musik en helt
naturlig del af hverdagen, og alt af tekstile ideer blev afprøvet. Ønsket om at få
en uddannelse indenfor kunst var naturligt for hende, men forældrene
insisterede på, at der først skulle gennemføres en uddannelse, som kunne
"Dame med gul hat"
Symi, 14 x 18,5 cm, akvarel
Lise Láfontaine Møller
give brød på bordet. Det blev til en uddannelse som lægesekretær, som hun nu
har anvendt og været glad for i 40 år. Samtidig med gennemførelsen af
uddannelsen designede hun strik og sjaler til Håndarbejdets Fremme i
København. De designede ting måtte igennem Håndarbejdets Fremmes skrappe
censur inden de kunne sælges i forretningen.
I årene 1971 til 1975 tog Lise Láfontaine Møller undervisning ved den kendte
århusianske væver Inge-Lise Bau og samtidig fulgtes weekendkurser på
Akademiet i Vestergade i tegning, akvarel og vævning. Især året 1974 blev et
aktivt år. Her startede Lise Láfontaine Møller, sammen med en flok gæve kvinder, "Østjysk Vævekreds",
som nu har til huse på Risskov Bibliotek. Det spændende er,
at denne klub stadigvæk fungerer med et fint antal medlemmer. Samme år gik
Lise Láfontaine Møller sammen med seks andre kvinder og åbnede en kollektiv butik
i Volden, en gade der ligger i Latinerkvarteret i Århus. Nogle lavede keramik,
andre vævede, lavede patchwork og tryk m.m.. Det blev dog kun til 3 år, da hun
på det tidspunkt sammen med familien flyttede til Horsens.
Fra 1976 startede en lang periode med stor udstillingsaktivitet, hvor det blandt
andet blev til debut i 1979 på Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup og som et
andet af højdepunkterne fik hun en invitation til at udstille på Viborg Stiftmuseum
i 1980 under titlen "Textilkunst 80" - med unge lovende vævere.
Endnu en succes blev det til i 1983, hvor Lise Láfontaine Møller debuterede på
Charlottenborg Forårsudstilling. Det var ellers velkendt, at det var meget svært
for både keramikere og vævere at blive præsenteret her, idet det tydeligvis var
malerne, der blev foretrukket. Den samme succes fortsatte imidlertid i 1984 på
"Gult landskab", 65 x 50 cm, akryl
Lise Láfontaine Møller
Kunstnernes Påskeudstilling og igen i 1988 på Kunstnernes Sommerudstilling.
På et tidspunkt følte Lise Láfontaine Møller, at det ikke var nok at udtrykke sig i tekstil. Hun havde altid følt, at hun tænkte som maler, når hun vævede. I en samtale om disse tanker med faderen, som på det tidspunkt underviste i visuel kommunikation og akvarel på Arkitektskolen i Århus, blev det til, at han tilbød hende et akvarelkursus. Og det skulle afvikles på den næste rejse til Det Græske Øhav. Det blev en spændende oplevelse, som så senere hen er blevet fulgt op med malerier i akryl. I dag arbejdes der i akvarel og akryl samt vævning i små billeder/kollager.
Det Græske Øhav er stadig det foretrukne rejsemål, især på grund af det venlige
og gæstfrie folkefærd. Både hun og hendes mand har lært sig det græske sprog,
og det er med til at give dybde i oplevelserne. Som billedkunstner er øerne
meget fascinerende, med de kubiske huse bygget ind i bjergsiderne - malet i lyse
og venlige pastelfarver som også ser smukke ud i det ofte stille forfald. Meget tit
virker beplantningerne tilfældige men det giver blot varierede dekorative indtryk.
Som Lise Láfontaine Møller selv udtrykker det: "De græske øer er fyldt med
"Waltzing Mathilda"
9 x 14 cm, billedvævning
Lise Láfontaine Møller
inspiration, og ligeså er det med udsigten fra hjemmet på Askevej, hvor lyset,
vandet, blæsten, engen og årstiderne hele tiden skifter og giver nye billedindtryk
på nethinden."
Vibeke Laier, Randers skriver om Lise Láfontaine Møller:
"Lise Láfontaine Møller er en billedkunstner, der med elegance og lethed maler med pensel og gobelinnål. Hun åbner vore øjne for naturens indvirkning på sindet. En nænsom og poetisk verden - en rejse i hverdagens natur ved Nørrestrand og kunstnerens udlængsel til det landskab og den motivverden, Det Græske Ø-hav giver.
Lise Láfontaine Møller er stærkt optaget af at sanse naturen med dens forekomster af farvespil og forandringer. Kunstneren har en særlig evne til at skildre lys og luft samt det skiftende vejrs stemninger. Billederne "sitrer" så at sige af lysets skarphed og afslører på den ene side mættede, neddæmpede farver og på den anden side sarte - næsten gennemsigtige nuancer. Lise Láfontaine Møller skildrer lyset og luften ganske, som om luften står stille. Denne sans for at trænge ind i det stoflige ses ligeledes i Lise Láfontaine Møllers arbejde med billedvæven. Der skabes en særlig udtryksintensitet ved at anvende forskellige typer af garn til at indfange stemningen i billedet. I Akvarelserien fra 1998 "Studier i damer med hatte" som har udgangspunkt i lette stregtegninger oplever man det lette og blide i sprød elegance."
Udvalgte udstillinger:
- Den Gamle By Aarhus 1976, 77, 78, 79
- Danmarks Radio 1979, 83
- Århus Amtssygehus 1979
- Skolernes Kunstudstilling Århus 1979
- Kunstnernes Sommerudstilling Tistrup 1979
- Textilkunst 80, Viborg Stiftsmuseum 1980
- Vinderup Kunstforening 1981
- Bielefeldt, Tyskland 1981
- Philips Kunstforening, København 1981
- Horsens Handelsskoles Kunstforening 1983
- Charlottenborg Forårsudstilling 1983
- Silkeborg Centralsygehus 1983, 91
- Amtsgården, Århus Amt 1984
- Kunstnernes Påskeudstilling 1984
- Skolernes Kunstforening, Randers 1984, 85
- Skolernes Kunstforening, Haderslev 1985, 86, 87 ,88
- Skolernes Kunstforening, Vejle 1985, 86, 87
- Skolernes Kunstforening, Horsens 1987
- Vejle Amt 1988
- Kunstforeningen 8220 Brabrand 2003
- Brædstrup Kunstforening 2005
Har endvidere solgt til kunstforeninger ved Danmarks Radio, Charlottenborg, Århus Amtssygehus, Silkeborg Centralsygehus, Philips, Horsens Handelsskole, Arhus Amt m.fl.