Logo - Gæsteudstillere
Stengalleriet - Gæsteudstillere

Kirsten Raahauge - Håndarbejdslærer

Portræt af Kirsten Raahauge
Kirsten Raahauge
Allerede kort efter sin skolegang og ganske ung kom Kirsten Raahauge på den landskendte Skals Håndarbejdsskole , som i dag hedder ”Skals - Højskolen for design og håndarbejde”.

Byen Skals ligger cirka 12 km direkte nord for Viborg ad landevej 533 med en flot udsigt ud over Hjarbæk fjord. Her stiftede Kirsten Raahauge for første gang bekendtskab med vævning som hun blev meget fascineret af. Men der skulle alligevel gå nogle år før hun bestemte sig for netop det.

Efter tiden i Skal var hun således på 2 kurser af 8 måneder i perioden 1979 til 1982 på Engelsholm Højskole vest for Vejle, og først derefter bestemte hun sig endelig for, at håndarbejde med vævning og strik som speciale skulle Kirsten Raahauge, Sjal
Kirsten Raahauge, Sjal
være hendes arbejde og udfylde fremtiden. Hun valgte at tage håndarbejdslæreruddannelsen fra Højer Håndarbejdsseminarium i Sønderjylland med speciale i vævning og strik. Her blev hun færdig i 1989.

Forudsætningen for optagelse på et håndarbejdsseminarium var mindst 10. klasse foruden erhvervserfaring; uddannelsen var på 2 1/2 år og skulle indeholde stor faglig bredde med dertil knyttet pædagogik og fagdidaktik samt afsluttet med en eksamen.

De oprindeligt mange spændende muligheder i sammenhænget mellem vævning og strik hun oplevede under uddannelsen er tydeligvis blevet understreget af, at udnyttelsen af disse mange muligheder endnu i dag er meget populære, Kirsten Raahauge, Tørklæde
Kirsten Raahauge, Tørklæde
samtidig med at beskæftigelsen hermed fortsat giver hende både en stor fornøjelse og ro, men også til stadighed nye udfordringer. Der er til stadighed meget inspiration at hente i dagligdagen. Alene de varierede strukturer og indtryk en spadseretur i naturen med forskellige lysindfald giver kan være nok som oplæg til et nyt arbejde. Men ellers oplever hun ofte at hendes sanser ubevidst bearbejder nye indtryk med henblik på et nyt arbejde.

Siden hun afsluttede sin uddannelse i 1989 har hun været medlem af Fyns væve og tekstilkreds, Søllinge ved Ringe, og har som regel været med på vævekredsens udstillinger på forskellige biblioteker.


Kirsten Raahauge
Åbakkevej 8, 5210 Odense NV
Tlf.: 41 19 91 61

E-mail

Til toppen