Jytte Røgilds - Billedkunstner
Jytte Røgilds Jytte Røgilds er født i 1943, og som hun selv siger: "Det er ved at være længe siden. Jeg voksede op i Nørresundby sammen med min yngre bror, mine forældre og bedsteforældre på min fars side, og gamle bedste.Vi havde en meget tryg barndom - min bror og jeg - hvor der måske ikke var så meget købt legetøj, men hvor vi blev vænnet til at bruge fantasien. Min far var en dygtig væver, og mine forældre havde håndvæveri under krigen. Sidenhen blev det til maskiner, men håndvæven fulgte min far hele livet. Han var kunstnerisk begavet og kunne desuden spille flere instrumenter. Der blev sunget og spillet en del i mit barndomshjem, og min glæde ved musik har fulgt mig siden.
Det hele er fra før fjernsynets tid. Vi havde oceaner af tid, og der blev fortalt mange historier fra det virkelige liv. Min bedste og min farfar var formidable fortællere, og de havde en fantasi og indlevelsesevne, der gav næring til mangt og meget hos os børn. Bedste var ægte sønderjyde, farfar var fra Stettin, og fra før verden gik af lave. Mit barndomshjem var et dejligt sted, huset var rummeligt, der var mange rum, både oppe og nede. Haven var dejlig, for min farfar var en mester i havekunst. Min mor er stadig havedyrker, og har grønne fingre.
Med bedsteforældre i by og på land - mine morforældre boede på landet, hvor min morfar
var sadelmagermester med stort værksted - det var altid så spændende. Der var 1000 ting
at "pille" ved for små pilfingre. Livet var dejligt.
Jeg tegnede altid - også på tapetet over sengen. Jeg havde det godt med motiverne, og
kunne glæde mig over at få ug i tegning i hele skoletiden. Som 17 årig var det mit store
"Hvide amaryllis"
Olie på lærred, 80cm x 60 cm
Jytte Røgilds
ønske at komme på Kunsthåndværkerskolen, men ved skæbnens hjælp blev det
sygeplejen."
Sidenhen blev Jytte Røgilds uddannet som narkosesygeplejerske i Århus. Blev gift og fik 4 børn og har nu været bosat i Horsens i over 30 år. Her har hun fungeret som lægesekretær i sin mands lægepraksis i over 25 år. Det med at komme i gang med at tegne og male igen er først kommet til i de sidste få år. Jytte Røgilds fortæller, at det egentlig var et sæt akvarelmaling, som hun fik i sølvbryllupsgave af sin mand, der satte hende i gang. Akvarelmalingen blev dog hurtigt fulgt op af maling med oliefarver, som i dag er det foretrukne.
Når man betragter Jytte Røgilds oliemalerier, som for en stor dels vedkommende består af
landskaber, bliver man glad og let i sindet. Der er noget af impressionismens umiddelbare
friskhed over billederne, som leder tanken hen på friske penselstrøg direkte fra tuben.
Billederne kunne med god ret bære titelbeskrivelsen "De lyriske landskaber" - lyse, lette
og poetiske. Jytte Røgilds beskriver det selv således: "Jeg maler det jeg ser, glædes ved
og undres over - glæde og undren hænger tæt sammen med maleprocessen. Igennem mine
landskaber kommer jeg rundt. Det er som en vandring, hvor man kommer videre.
Farverne betyder meget for mig - og formen. Der skal være en form, ellers bliver motivet
"Drømme"
Olie på lærred, 50cm x 50 cm
Jytte Røgilds
fjernt og uvirkeligt. Man kan måske sige, at jeg maler farver som motiv i visse
situationer. Jeg er sensitiv i min billedverden.
Formen ser jeg rundt i naturen. Markerne har en form, som skifter med årstiderne. Om efteråret former ploven! Jeg ser formen i stenen, træerne og i landskabets karakter. Formen er afgørende. Man kan ikke undvære formen. Den skaber billedet inde i hovedet, når man lukker øjnene. Kunne jeg sætte mennesker ind i mine landskaber, kunne det måske være små dansende mennesker. De kunne så danse henover markerne! Indtil videre er de adskilte, men måske skal jeg arbejde noget mere med fantasien, for den var i barndommen ret udviklet.
Mine blomsterbilleder er kommet til senere, men blomster har sin tid - ligesom vi selv. Den cyklus er som et menneskes med de fire årstider. Naturen kan være barsk, men jeg formidler en sart skrøbelighed. Sådan er vi også selv - skrøbelige til trods. På det sidste er balletten kommet til. Den kom som et resultat af en rejse til Skt. Petersborg, hvor vi så balletten "Giselle". Balletten er som blomster i bevægelse og formen ligeså. Jeg er betaget af dansens verden. Den er så smuk og udtryksfuld og bliver båret frem af musikken, som er inspirationskilde. - Uden musik ingen bevægelse! Sådan er det også ude i naturen. Der er på samme måde bevægelse. Det er vinden, der skaber bevægelsen - og musikken. Den hører jeg i vindspillet i træet i vores have. Fuglene bidrager med toner året rundt."
Igennem flere perioder har Jytte Røgilds fulgt undervisning i maleri på Århus
Kunstakademi. I dag går hun til supervision hos maleren og billedhuggeren Hans
Gregersen, Havbækgård
"Vandpileurt ved Klitsø"
50cm x 40 cm
Jytte Røgilds
ved Gudenåen. Det føler hun som meget inspirerende. Det er
bl.a. også her i det smukke og varierede landskab omkring Gudenåen ved Voervadsbro at
Jytte Røgilds henter inspiration til sine landskabsmalerier. Hun har siden 1998 deltaget i
flere censurede udstillinger.
Som afslutning på beskrivelsen af en begejstret billedkunstner, der som sen starter har
fundet glæde ved oliemaleriet, lader vi Jytte Røgilds fortælle lidt om sit udbytte heraf:
"Mit ægteskab og mine børn betyder utroligt meget for mig. Det giver også inspiration til
mit virke som billedkunstner, min datter i Canada har nok den største samling af mine
malerier. Jeg bruger meget energi på at male, og modsat får jeg igennem maleriet ny
energi. Det er et evigt kredsløb, svarende til naturens. Som et modent menneske ser jeg
verden ændre sig, og alligevel er det de samme eviggyldige sandheder, der gælder. Jeg
glædes over det, der er, og at jeg kan være en del af et fællesskab, selvom jeg som maler
også til tider befinder mig i min "egen verden". Men den "verden" er et stort frirum. Her
er jeg helt min egen. Her kan jeg selv bestemme alt. Det er den følelse, jeg kan blive helt
euforisk af."