Keshiperler

Hvide keshiperler ca 6x7 mm, 45 cm
Lis Kubel Keshiperler kaldes i almindelig tale for "valmuefrø". De ligner allermest en almindelig ferskvandskulturperle, der er gået mere eller mindre ud af facon. Ved nogle af perlerne får man uvilkårlig den tanke, at de er "krympet", som det er sket med en rosin. Der er ingen, der med sikkerhed kan sige, hvorledes keshiperlerne dannes. Det nærmeste, man kan komme til en forklaring, er, at det er et resultat af små "uheld" i dannelsesprocessen.

I dag ved man med sikkerhed, at perler dannes ved, at et lille fremmedlegeme, formentlig et stykke af det ydre lag epithelvæv, (som er det lag, der sidder lige indenfor skallens perlemorslag), skubbes frem af en boresnegl eller anden parasit, som har boret sig gennem muslingens skal. Dette lille stykke epithelvæv sætter sig fast enten mellem skal og muslingens kappe eller mellem kappens flige og dyret selv. Bløddyret opfatter det indtrængende fremmedlegeme som et fjendtligt angreb, så for at beskytte sig begynder det at udskille et stof hovedsageligt bestående af kalk (aragonit), som sammenkittes med hornstoffet conchiolin. Dette perlestof, som også kaldes for perlemasse eller perlemor, svøbes lag på lag omkring det indtrængende fremmedlegeme i en såkaldt perlesæk. På denne måde dannes den ægte saltvands- eller ferskvandsperle og består således af koncentriske lag af bittesmå aragonitkrystaller sammenkittet af et fint net af hornstoffet conchiolin.

Navnet kulturperle bruges om perler, der dannes som et resultat af menneskers indgreb. Det der sker er, at man prøver at efterligne boresneglen, som beskrevet
Hvide keshiperler i forløb, 46 cm
Lis Kubel ovenfor. Man får muslingen til at åbne sig, og så tilføjer man den en hel del snit og indfører her det omtalte epithelvæv, hvorefter muslingen reagerer ved at danne perlesække og producere perlestof. Men for at kunne beskrive selve podningsprocessen vil vi prøve at se på opbygningen af en perlemusling. Yderst har vi selve skallen, og på indersiden af skallen sidder et lag perlemor, som de fleste af os har set og tit beundret. Herefter kommer et lag levende epithelvæv, som vi vil benævne det ydre epithelvæv, og endelig er der en hel del levende muslingekød, som benævnes som bindevæv. På indersiden af bindevævet findes også et lag epithelvæv, som vi hermed kalder for det indre epithelvæv. Der er et begreb mere, vi skal have styr på, og det er kappen. Den består af de tre sidst nævnte dele, nemlig det ydre epithelvæv, bindevævet samt det indre epithelvæv.

Dannelsen af ferskvandskulturperlen sker i muslingens kappe. Materialet til podningen - det levende epithelvæv - henter man fra donormuslinger. Først drejer det sig om at lokke modtagermuslingen til at åbne sig, derefter tilføjes den en hel del snit i begge sider af kappen - Her taler man om helt op til 50 podninger (implantater) ialt i en musling - I disse podningssnit indsættes små stykker epithelvæv, hvorefter podningen er afsluttet. Muslingen bliver nu placeret i en af muslingefarmens store bassiner, hvor den under konstant opsyn producerer perler i 2 til 6 år. Det er vigtigt at holde øje med, om der er tegn på
Sølvrosa keshiperler og runde ferskvandsperler
45 cm
Lis Kubel sygdom eller angreb af parasitter, eller om der er tegn på at modtagermuslingerne udstøder donorvævet.

Det er netop her i forløbet, at "fejlene" sker, så der til tider dannes keshiperler. Undertiden sker der det at modtagermuslingen udstøder donorvævet. Det mener man sker for at stimulere udviklingen af perlestof. Og uden det indpodede epithelvæv kan der dannes keshiperler i perlesækken. "Fejlen" kan også ske ved, at et stykke epithelvæv, der er placeret i muslingens bindevæv (bløddelene) udvikler flere perlesække. De perlesække der herved ikke indeholder epithelvæv kan til tider danne keshiperler.

Som en følge af de beskrevne "fejl", vil keshiperlerne fremstå i alle mulige faconer, og de vil som regel ikke være store perler. Derimod har de oftest en enestående glans (lustre) med smukt farvespil i de mange fremkomne folder, fordi de udelukkende består af rent perlestof.