Lapis lazuli
Lapis Lazuli, Afghanistan Navnet lapis lazuli kommer af arabisk og latin og betyder blå sten. Stenen er ugennemsigtig, den spalter ikke og brudene er småmuslet eller kornet. Den hører til blandt bjergarterne og indeholder udover lazulit, som er hovedmineralet, små mængder af mineraler som sodalit, glimmer, diopsid, augit, calcit og pyrit samt en del andre. Dens kemiske betegnelse er svovlholdigt natrium - aluminium - silikat og det er værd at lægge mærke til at stenen kan tage skade af tryk, slag, høje varmegrader samt syrer og sæbe.
De mest kostbare kvaliteter er ensformede mørkeblå, og de kommer fra den nordøstlige del af Afghanistan i det bjergrige område Badakstan. Derudover ser man lapis lazuli fra Bajkalsøen i Sibirien, Kina og Chile. De har dog et større eller mindre indhold af gråhvid calcit, som gør dem langt mindre værdifulde.
Gennem tiderne har der været megen snak om at inddele smykkesten i henholdsvis
Fingerring i fri slib, Lapis Lazuli
Jørgen Kjær Poulsen
ædelstene og halvædelstene. Der blev talt om kriterier som stenenes hårdhed, skønhed og
at de skulle være gennemsigtige og klare. Men det skabte straks store problemer ikke
mindst med to af oldtidens mest skattede smykkestene - nemlig tyrkis og lapis lazuli.
Begge har de en hårdhed mellem 5 og 6, som var langt under hårdhed 8, der var det
oprindelige krav til ædelstene, og så var de ugennemsigtige.
Alene ud fra de nævnte problemer mener vi her i Stengalleriet at al snak om halvædelstene burde forstumme. For os er enhver ærlig sten, der er fundet i naturen og slebet til smykke en ædel sten.
Helt tilbage i oldtiden talte man med ærefrygt om lapis lazuli som den mørkeblå
nattehimmel med gyldent drys af stjerner. Det skyldtes naturligvis i første omgang den
meget smukke mørkeblå farve, men også stenens indhold af pyrit, som i daglig omtale
kaldes for narreguld. Dette indhold af pyrit opfattes normalt som et ægthedstegn, idet der
Lapis Lazuli, Afghanistan. Smykke i 14 karat guld
findes mange forsøg på at fremstille efterligninger af lapis lazuli.
For nogle år siden oplevede vi sådan en forfalskning i Stengalleriet. Jørgen Kjær Poulsen skulle dengang slibe en lapis lazulilignende sten, som skulle blive til en ring til en Schweizisk mand. Det viste sig overraskende nok at være en indfarvet flintesten.
Lapis lazuli hører til blandt de ældst kendte smykkesten. Forekomsterne i Afghanistan blev taget i brug for 6000 - 7000 år siden. Det populære materiale er blevet anvendt til så forskellige ting som prydning af facader, skulpturer, skåle og øjensminke, ligesom middelalderens malere rev det og blandede det med olie til det kostbare farvestof ultramarin.