Malakit
Malakit, Zaire
Jørgen Kjær Poulsen Metallet kobber (Cu) forekommer i naturen rent. Oftest udvindes det dog af forskellige malme i kobberbælterne. Malakit (grøn kobbermalm) er en af disse meget almindelige og vigtige malme fra kobbermineområderne. Den er opstået ved forvitring af andre kobberholdige mineraler og findes ofte som skorpedannelse i tætte eller trådede masser på kobbermalmgange.
Navnet malakit kommer af MALACHE - det græske navn for urten malve - der betyder
katost, idet malakit minder om denne plantes blade. Nogen beskriver malakitten som
Malakit - storkenæb
Jørgen Kjær Poulsen
spanskgrøn - en grøn kobberfarve. Men den er ikke ensfarvet
grøn. Som regel er den opbygget af skiftende lag af stærke og mindre stærke farvetoner.
Dette i sammenhæng med at malakit ofte forekommer i en form som fx drueform eller
som stalaktit, afsat af opløsninger fra kobbermalme, viser ved gennemskæring mere eller
mindre regelmæssige parallelle eller koncentriske ringe. Det bliver således sliberens
opgave at fremhæve disse dekorative tegninger. Han prøver måske at slibe et øje, som
nogle steder kaldes malakit-påfugleøje. På trods af ringe hårdhed (cirka 3,5 på Mohs
skala) og ringe modstandsdygtighed (malakit tåler ikke at bæres direkte på huden) er
malakit en særdeles yndet smykkesten.
Malakit hører til blandt de sten mennesket har kendt længst. Det er således påvist, at
Malakit, Zaire
Jørgen Kjær Poulsen
malakitminerne mellem Suez og Sinai har været drevet af ægyptere allerede 4000 år før
Krist. Tidligere brugte man ødselt malakit i plader til at beklæde vægge og søjler og til
indlægning i kostbare møbler. Og oldtidens folk, ægyptere, grækere og romere værdsatte
malakit til smykker, amuletter samt i revet tilstand som øjensminke. I middelalderen
brugtes den som udrensningsmiddel og skulle beskytte børn mod troldtøj og andet ondt.
Malakit blev tillige revet til farvestoffet bjerggrønt. I dag kommer det meste materiale fra
Katanga i Congo, som er den vigtigste producent - såvel hvad skønhed som mængde
angår. Det slibes lokalt, og desuden eksporteres råmateriale til mange lande.