Perler

Barokke hvide ferskvandsperler
Lis Kubel

Således starter tidligere hofjuveler og forfatter Aage Dragsted kapitlet om perler (af latin margaritha: perle) i sin dejlige bog "De ædle stene og deres mystik". Endnu i begyndelsen af 1700-tallet troede man på eventyret om dugdråber, der blev optaget i muslingerne, som derefter sank til bunds og begyndte deres enestående forvandlingsarbejde.

Hvordan dannes naturlige perler?

Der findes to typer af bløddyr, som er i stand til at producere perler. Den ene type er muslingefamilien, som lever i søer eller floder (ferskvand). Den anden type er østersfamilien, der lever i det salte havvand. Og her cirkulerer den meget kendte historie om dannelsen af perler omkring et indtrængende sandskorn, der har sat sig fast i bløddyrets kød. Den historie, kan vi i dag med ret stor sikkerhed sige, bygger på en vældig skrøne, idet man har prøvet at save et meget stort antal perler igennem, uden derved at finde tegn på noget sandskorn.

I dag ved man med sikkerhed, at perler dannes ved, at et lille fremmedlegeme, formentlig et stykke af det ydre lag epithelvæv, som er det lag, der sidder lige indenfor skallens perlemorslag, skubbes frem af en boresnegl eller anden parasit, som har boret sig gennem muslingens skal. Dette lille stykke epithelvæv sætter sig fast enten mellem skal og muslingens kappe eller mellem kappens flige og dyret selv. Bløddyret opfatter det indtrængende fremmedlegeme som et fjendtligt angreb, så for at beskytte sig begynder det at udskille et stof hovedsageligt bestående af kalk (aragonit), som sammenkittes med hornstoffet
Ferskvandsperler i blandede former og nuancer
Lis Kubel conchiolin. Dette perlestof, som også kaldes for perlemasse eller perlemor, svøbes lag på lag omkring det indtrængende fremmedlegeme. På denne måde dannes den ægte saltvands- eller ferskvandsperle og består således af koncentriske lag af bittesmå aragonitkrystaller sammenkittet af et fint net af hornstoffet conchiolin. Perlerne der dannes mellem skal og kappe bliver til halve perler, som kaldes for blisterperler. De opnår ikke særlig høje priser. Derimod bliver perler, der dannes mellem kappen og selve muslingen til hele perler, og de har dermed mulighed for at udvikle sig til anderledes smukke perler.

Ægte perler, der som ovenfor skildret, dannes naturligt, viser sig stadigvæk, men de hører til sjældenhederne og regnes derfor for meget værdifulde. Saltvandsperler, der er ægte, benævnes orientalske perler, uanset om de stammer fra Orienten. I dag består hovedparten af de perler, der ses på markederne, af kulturperler. Navnet kulturperle bruges om perler, der dannes som et resultat af menneskers indgreb. Ofte hører man, at det er små kinesiske kvinder, der, med det rigtige håndelag, indfører levende cellevæv fra donormuslinger i muslinger eller østersskaller, for at få de to typer bløddyr til at fremstille perlemasse og derved danne perler. Det fortælles, at de dygtigste af disse ferme kvinder kan klare op til 1000 operationer om dagen.

Ferskvandsperler

"Som måneskin gennem sølvskyer", således er den fuldkomne ferskvandsperle blevet beskrevet. Den er højt skattet for sin sølvhvide farve og fine, matte, undertiden svagtrosa glans. Ferskvandsperler forekommer iøvrigt i mangfoldige farvetoner: brune, blygrå, sorte, røde, gule, blågrønne og varierer fra svagt translucente (gennemskinnelige) til helt opake. Ofte har man hørt navne som flodperler eller indsøperler om ferskvandsperlen. Foruden de mere kendte steder som Japan og
Dråbeformede ferskvandsperler, naturrosa
Lis Kubel Kina, har man også fundet flodperler i Varde Å, hvoraf nogle er blevet brugt til et smykke til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.

Mest kendt i Danmark er dog nok den berømte kæde af skotske flodperler, som Hendes Majestæt Dronning Ingrid bar ved særlige højtidelige lejligheder. Efter sigende skulle de være omkring 250 år gamle og være lige så smukke i dag , som de var for mange år siden. Normalt opbevares de sammen med kronjuvelerne i Rosenborgs kølige gemakker, så nogle dage før den daværende dronning skulle pynte sig med den smukke kæde, blev kæden hentet frem i lyset og varmen og blev båret af dronningen nogle dage og nætter, for at perlerne kunne live op til deres fulde glans igen.

I Kina fiskedes flodperler allerede for 5000 år siden, og arkæologerne har fundet spor af tidligt perlefiskeri på perlefiskernes ø Bahrein i den Persiske havbugt.

Ferskvandsperlemuslingen kan blive mindst 150 år gammel. Den kræver frisk, blødt og iltrigt vand, og dens formeringshistorie er interessant. Muslingens befrugtede æg udvikles til larver i hundyrets gæller. Efter tre ugers forløb udstødes de og svæver frit rundt med skallerne vidt åbne. Straks samler forellerne sig og æder løs med stor lyst, men det lykkes mange af muslingeungerne at hage sig fast i fiskenes gæller, munddele og finner, hvor de snylter i fire uger. Så bliver de besværlige og værtsdyrene gnider sig mod stenene og slår med halen for at ryste gæsterne af. Disse synker straks ned i sandbunden, hvor de i tætte klynger sidder halvt nedboret. Når uvejr er i anmarch, borer de sig helt ned i sandet.

Dyrkning af ferskvandsperler

Vi får ofte kulturperler ind til omtrækning, hvor det yderste lag er skallet af med et meget kedeligt udseende til følge. Det drejer sig om ikke særlig kostbare perler,
Barokke ferskvandsperler, gråblå
Lis Kubel som altid er runde, hvor man som podningsmateriale har brugt en forholdsvis stor perlemorsperle, og herom har muslingen på forholdsvis kort tid dannet et tyndt lag perlestof. De har ikke nogen stor og dyb glans og har som ovenfor beskrevet den store fejl, at det tynde lag perlestof både vil slides af eller ofte også ses skalle af.

Drejer det sig derimod om ferskvandskulturperler hvor man poder med levende væv fra muslingens kappe - det såkaldte epithelvæv - kommer perlerne til at bestå af perlestof hele vejen igennem, idet epithelvævet går ind som en del af perlestofproduktionen. Sådanne perler, som for det meste ender med at være barokke, opnår ofte en dyb og smuk glans - eller lustre, som det retteligt hedder, når det drejer sig om perlers glans - og så er de kendetegnet ved at være meget robuste. Vi får jævnligt perlekæder i den kvalitet til omtrækning, der er omkring 80 til 100 år gamle, som ved fornuftig pleje fortsat ejer den samme skønhed, som var de helt nye. Ferskvandsperler kan dog også forekomme som store runde perler, men er så et resultat af sortering af millionvis af perler. Kæden "Amalie", som ses nedenfor, er et godt eksempel på sådan en kæde, men vi oplever, at der kan gå flere år mellem, at vi bliver præsenteret for perler i den kvalitet.

For at kunne beskrive selve podningsprocessen vil vi prøve at se på opbygningen af en perlemusling. Yderst har vi selve skallen, og på indersiden af skallen sidder et lag perlemor, som de fleste af os har set og tit beundret. Herefter kommer et lag levende epithelvæv, som vi vil benævne det ydre epithelvæv, og endelig er der en hel del muslingekød, som benævnes som bindevæv. På indersiden af bindevævet findes også et lag epithelvæv, som vi hermed kalder for det indre epithelvæv. Der er et begreb mere, vi skal have styr på, og det er kappen. Den består af de tre sidst nævnte dele, nemlig det ydre epithelvæv, bindevævet samt det indre epithelvæv.

Dannelsen af ferskvandskulturperlen sker i muslingens kappe. Materialet til podningen - det levende epithelvæv - henter man fra donormuslinger. Først drejer det sig om at lokke modtagermuslingen til at åbne sig, derefter tilføjes den en hel del snit i begge sider af kappen - Her taler man om helt op til 50
"Amalie"
Sølvrosa, runde ferskvandsperler, 11-12,4 mm
Lis Kubel podninger (implantater) ialt i en musling - I disse podningssnit indsættes små stykker epithelvæv, hvorefter podningen er afsluttet. Muslingen bliver nu placeret i en af muslingefarmens store bassiner, hvor den under konstant opsyn producerer perler i 2 til 6 år. Det er vigtigt at holde øje med, om der er tegn på sygdom eller angreb af parasitter, eller om der er tegn på at modtagermuslingerne udstøder donorvævet.

Når man har vurderet, at perlerne er færdigdannede, hentes muslingerne op af bassinet, hvorefter de kinesiske kvinder går i gang med at tage perlerne ud af muslingen. Så bliver perlene vasket, aftørret, poleret og sorteres derefter med hensyn til form, farvenuance, størrelse og kvalitet. De færdigsorterede perler trækkes normalt på snore i en længde på 40 til 42 cm og er dermed klar til salg.

Hvad bestemmer en ferskvandskulturperles værdi?

Hvis man spørger en gemmolog, som er navnet på en specialist i ædelstene, om hvilke faktorer der bestemmer værdien på perler, vil han fremkomme med en serie af forhold, som vil være bestemmende for den endelige vurdering af en perlekædes værd.

Størrelsen vil være det første synlige tegn, og det vil være således, at forudsat de andre kvalitetstegn er i orden, vil størrelsen komme til at spille en væsentlig rolle for værdisætningen. Den måles i millimeter af diameteren.

Overfladen vil nok være det næste, man umiddelbart vil koncentrere sig om. her vil blive set på, om der er pletter, mærker, huller eller andet, som kan skæmme udseendet.

Rund

Bouton

Pæreform

Dråbeform

Ægform

Tøndeform

Blisterperle

Mavebælte

Barok

Trilling

Formen har også stor betydning. Fra meget gammel tid taler man om 7 forskellige faconer, hvor man generelt kan sige, at de fem af disse som er symmetriske former værdsættes mest. De fem regelmæssige symmetriske perleformer nævnes her i rækkefølge efter værdi med den kuglerunde perle, som den der opnår den højeste pris. Det forudsætter naturligvis, at de andre kvalitetstegn er i orden også. De 5 former er den runde perle, boutonperlen (elipseformet), pæreformen, dråbeformen og ægformen. Derudover er der tøndeformen, cylinderformen og endelig perler med mavebælte, d.v.s. med en
Monsterperle som vendesmykke,
udført i 14 karat guld rille, der løber helt rundt om perlen. I nyere tid er der dog også rigtig mange kunder, som efterspørger de barokke ferskvandskulturperler. Det er også i samme forbindelse, at man ser en hel del kæder med sammenvoksede perler (se trillingeperlen i ovenstående eksempel), der kan give rigtig søde og ikke så dyre kæder. Som en anden forholdsvis ny foreteelse skal også kort nævnes monsterperlen. Den bliver til, ved at man indpoder et større fremmedlegeme i muslingen. Ofte vil man herigennem bestemme hvilken facon, den endelige perle skal have, men det er ikke nær altid, at det ønske opfyldes. Vi har her i Stengalleriet - i samarbejde med vores guldsmed - anvendt monsterperler til fx halssmykker og brocher.

Glansen vil være den 4. faktor. Den kan dog nemt i sidste ende gå hen og få den største betydning, Blandt fagfolk benævnes perlers glans med navnet lustre. Lustren skyldes lysets interferens i perlehuden - perlens yderste overflade.Det sker ved, at lyset brydes i de små taglagte aragonitflader, som perlen er dannet af, således at lyset fra de underliggende plader kolliderer med reflekser i overfladen. Herved fremkommer fine regnbuefarver, som synes at reflekteres lige under huden. Ved interferens forstår man ifølge ordbogen gensidig indvirkning af sammentræffende bølger. Ingen anden smykkesten end perlen kan præstere en sådan indre glød eller lustre, som det retteligt bør kaldes. Og det bliver ubetinget en af de vigtigste faktorer, når man skal vurdere en perlekæde.

Farven skal nævnes som det næste. Det kan dog nemt blive et spørgsmål om smag. Alligevel oplever vi jævnligt, når vi selv er på indkøb, at blive præsenteret for en kæde, som er sammensat så perfekt i nuancer, der matcher, at vi glædes uforbeholden over dens indre skønhed og harmoni.

Nu er det måske nok således, at specialister vil sige, at ovennævnte kvalitetsparametre især gælder perler af høj værdi. Alligevel synes vi, at vi kan overføre begreberne og anvende dem i Stengalleriet, hvor vi også har
Muslingeskal: Eksempel på naturfarver i
ferskvandsperler ferskvandskulturperler, som har et mere jævnt prisniveau. For her er det lige så vigtigt at farve, størrelse og form spiller op til og passer i type til netop den kunde, vi har foran os. Endelig er det vigtigste måske, at kunden selv sætter pris på sin nyerhvervede kæde.

Perlers pleje

Perler kræver god pleje. Det er vigtigt, at de bæres jævnligt, så de bevarer deres naturlige fugtighed. Matte perler kan endda live op igen ved at blive brugt. Perler tåler ikke at opbevares under meget tørre vilkår. De tåler heller ikke pludselige temperaturomslag. De er porøse og optager de væsker, de kommer i berøring med, fx kan de fuldstændig ødelægges af hårspray ved at opsuge lakken i sig. Vent til allersidst med at tage perlekæden på, så parfume og hårlak er dampet af. Efter at kæden har været båret på den varme hud, aftørres den og lægges derefter på stof eller skind og ikke på en kold bordplade. Lad være med at hænge perlekæden op, det giver et unødigt træk i perlesilken og medfører hurtigere behov for omtrækning. Perlerne kan eventuelt renses i lunkent, kogt vand. Det er umuligt at sige noget om, hvor ofte en kæde bør omtrækkes. Det afhænger naturligvis meget af, hvor ofte den bæres. Men hold godt øje med knuderne! Fagfolk anbefaler jævnlig omtrækning af perlekæder, idet snavsede knuder kan misfarve perlerne indefra.

---

Hovedkilder:

• Ædelstene i farver, Ove Dragsted, Politikens Forlag 1972.
• Ædelstene, Walter Schumann, Gads Naturbøger 1978.
• De ædle stene og deres mystik Aage Dragsted, Privattryk 1967.