Rav
Tre-rækker ravkæde med lapis lazuli
Lis Kubel Succinit er det videnskabelige navn for baltisk rav og for det meste af det rav der findes ved Danmarks kyster og som forekommer i den danske undergrund. Man regner med, at succinit blev produceret af træer for cirka 30 til 50 milioner år siden i to af tertiærtidens epoker, oligocæn og eocæn. De to perioder dækker tilsammen 23 - 57 millioner år. På det tidspunkt var Skandinavien og Østersøen en del af et bjergrigt fastland, hvor der voksede løv og nåletræer, og nogle mener, at det var hér, de ravproducerende træer voksede. Andre går ud fra, at succinit stammer fra skove, der har vokset i det sydlige Polen og dele af det østlige Rusland.
Nyere teorier regner med, at floden, som er døbt "Eridanos", afvandede Skandinavien,
Finland og Østersøen, der dengang var skovdækkede områder. Floden førte ravet med sig
til udmundingen, hvor det lagrede sig i et delta mellem det polske Clapowa vest for
Gdansk og et område lige nord for
Samlandhalvøen. Andre ravkoncentrationer tænkes dannet på tilsvarende måde. Under
istiderne har isen eller smeltevandsfloderne ført ravet til nye lejer, bl.a. i smeltevandssand
eller brunkul, som det kendes fra undergrunden både i Danmark og langt nede i
Smykke i rødt rav
Jørgen Kjær Poulsen
Mellemeuropa. Endelig har floderne bragt ravet tilbage til Østersøområdet, og en del er
via Elben kommet ud i Vesterhavet.
Harpiks er en tyktflydende klæbrig masse, der siver ud og beskytter træet, når det får et sår. Ved første øjekast ser det ud som rav, men det er først efter en periode på mindst 20 millioner år og under særlige omstændigheder, at det omdannes til rav. Til eksempel fik en fisker i 1988 den indtil nu største klump harpiks i sit trawl sydøst for Gotland. Klumpen vejede 238 kilo, og en kulstof-14 undersøgelse viste, at den stammede fra perioden år 1600 til år 1950. Den kunne således ikke få betegnelsen rav. På verdensplan kan der findes rav omkring 200 steder. Det ældste rav, man har fundet, er 320 millioner år gammelt. Det må snarere regnes for fossil harpiks, da det er anderledes end det øvrige rav, man kender.
I de kolde måneder kan man på alle tider af døgnet træffe folk, der søger efter havrav
langs havet - ikke hver dag, men når det er "ravvejr", og det kender alle ravsamlere. Ved
Skallingen, den 5. og 6. maj 1982 - efter 3 døgns sydvestlig kuling, vejede en ravsamlers
samlede høst 5 kilo og 570 gram. Det havde han samlet på bare 2 dage. Der er også et
begreb, der hedder Markrav. Det bedste sted at samle markrav er bag forstranden på de
flade strandenge syd for Frederikshavn - særlig på strækningen mellem Dokkedal
Smykke i klart rav
Jørgen Kjær Poulsen
og Lyngså. Området, der består af hævet havbund, ligger i den del af Jylland, som
umærkeligt hæver sig til stadighed. Markravet kan findes året rundt, dog er det bedst om
efteråret, når engene er nypløjede, og det lige har regnet. Overfladen på markrav er stærkt
forvitret af luftens ilt i modsætning til havravet, der har været beskyttet af vandet.
Rav kaldes ofte "Nordens guld" og var måske menneskets første ædelsten. Det brugtes i forhistorisk tid både som smykke og kultisk. Det hidtil ældste fund af et tildannet stykke rav er en ravskive, hvori ses indridset hovedet af en vildhest. Skiven blev fundet i 1933 på en rensdyrjægerboplads ved Meiendorf nær Hamborg. Den kan dateres til slutningen af seneste istid, omkring 10.000 f.kr. Rav findes i alle gulbrune nuancer fra næsten farveløst til sort. Er ravet mat og ugennemsigtigt, skyldes det som regel et stort indhold af luftblærer. Helt hvide stykker - såkaldt benrav - indeholder flest luftblærer - op mod 900.000 pr kubikmillimeter, hvorimod klart rav kan have under 20, men større luftblærer.
Hovedkilde:
- Rav, Ravmuseet i Oksbøl, 2000. (Distribution og salg af bogen: Museet for Varde By og Omegn - tlf.: 75 22 08 77)