Silkespat

Ørestikker i silkespat, Klakring, Juelsminde
Jørgen Kjær Poulsen Silkespat er dannet i den geologiske tidsperiode der hedder eocæn, som hører til tertiærtiden og strækker sig fra 55 til 35 millioner år forud for vores tid. I denne periode dannedes der en speciel kalksten i sprækker i den plastiske ler med indhold af askelag. Især i cementstenslagene var der udskilt kalk af et ejendommeligt dobbeltpladet udseende, idet den var trådet og glinsende. Denne kalksten eller calcit, som den også hedder, fik navnet silkespat. Substansen er tidligere undertiden blevet anset for at være aragonit, men det siges at være påvist at alle danske forekomster består af kalkspat. I andre lande kan man finde lignende dannelser som silkespat, der består af aragonit.

Tænker man sig en lodret revne (spalte) i det plastiske ler, har den udskilte kalkmængde dannet en mængde krystaltråde vinkelret ud fra hver side i spalten. Denne udkrystallisering i kalken er fortsat, så de tynde krystaltråde efterhånden er vokset ind mod midten, hvor de er vokset sammen med krystaltrådene fra den modstående væg. Sammenvoksninger er således sket midt gennem revnen i leret. Silkespaten har udskilt sig senere end selve aflejringen, da revnerne er af yngre dato end selve lagene. Sammenvoksningslinjen ses tydeligt, da
Halssmykke i silkespat - Klakring, Juelsminde
Jørgen Kjær Poulsen kalkstenen nærmest denne midterlinje er gennemtrængt af jern og manganforbindelser og derfor mørkere i farven. Den mørke del af kalken kan være udskilt fra den lyse ved en regelmæssig og skarp grænse, men de to partier kan også være mere uregelmæssigt afgrænsede fra hinanden.

Silkespat findes mange steder i det plastiske ler blandt andet på Fur, ved Kolding, Issefjorden, Holbæk, Flensborg Fjord, Østjylland samt overalt i det Sydfynske øhav. Her i Stengalleriets område er Klakring ved Juelsminde rig på materialet. Når silkespat lige er kommet ud af lerskrænterne, ligner det mest af alt en flad klods beton og ser ganske uinteressant ud. Silkespatens farver er sarte indenfor områderne mælkehvid, rosa, glasgrøn, grå og gul. Den er nok ikke så almindelig kendt som smykkesten, men i slebet tilstand fremtræder den med en smuk silkeagtig glans.